Overraskende nye tal: Under coronakrisen har boligpriserne haft pil op

Boligmarkedet fortsætter med at overraske positivt. Priserne på både villaer, lejligheder og sommerhuse er steget under coronakrisen, viser nye tal fra Boligsiden. Der er dog små skyer på en ellers flot himmel, og det er stadig for tidligt at afblæse potentielt uvejr på boligmarkedet i andet halvår, påpeger boligøkonom. Se listen med de 52 kommuner, hvor huspriserne er steget.

Mange steder i Danmark er boligpriserne blevet ved med at stige de seneste måneder, hvor store dele af landet har været helt eller delvist lukket ned. Uffe Weng/Ritzau Scanpix

Hvis du har planer om at sælge din bolig eller bare sover bedst, når friværdien vokser, er der gode nyheder at hente i Boligsidens Markedsindeks for maj.

Mens både regeringen, de økonomiske vismænd og økonomerne i landets største banker har meldt ud, at de forventer prisfald i 2020, har priserne indtil videre haft pil op under coronakrisen.