Her fortsætter priserne op: Kom med ind i Frederiksbergs dyreste villa på markedet

Op, op, op. På Frederiksberg bliver boligpriserne ved med at vokse ind i himlen – coronakrise eller ej. Berlingske tager dig med ind i den absolut dyreste villa til salg og i en ejerlejlighed til knap 12 millioner kroner.

På en stille sidevej få minutters gang fra to af Frederiksbergs mest travle handelsgader ligger en klassisk rød murstensvilla fra 1881 med et »til salg«-skilt på havelågen.

Frederiksbergs dyreste hus til salg koster 45 mio. kr. og ligger på Chr. Winthers Vej med få hundrede meter til både Gammel Kongevej og Falkoner Allé og Landbohøjskolens Have som »baghave«. Niels Ahlmann Olesen

Prisen er 45 millioner kroner, men så får man også 539 kvadratmeter nyistandsat bolig og en grund på 894 kvadratmeter at boltre sig på. Vi har bedt om en fremvisning af villaen, som er den dyreste, der aktuelt er til salg i landets tættest befolkede kommune.