Overdommerne: Livslang læring i erhvervstoppen: Elegant sprang hun fra bilindustrien til blockchain med et MIT-diplom i tasken

Ugens optur tager en af Europas tungeste erhvervskvinder, Lone Fønss Schrøder, som med en spritny MIT-eksamen i hånden er hoppet fra transport, rederier og sværindustri til Lars Seiers blockchain-satsning. Ugens nedture tager SFs vikar fra helvede og formanden for Konkursrådet, som lukker øjnene for lavinen af konkurskarantæner.

Lone Fønss Schrøder, administrerende direktør for Lars Seier Christensens blockchainsatsning Concordium: Hun er altid parat til at lære nyt. Fold sammen
Læs mere
Foto: JACQUES DEMARTHON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Overdommerne kan ikke skjule beundringen for erhvervskvinden Lone Fønss Schrøder, som demonstrerer en usædvanlig stor evne til at genopfinde sig selv og springe fra sværindustri, biler, rederier og finans til avanceret it. Hvornår har man før hørt om et professionelt bestyrelsesmedlem, som lige snupper et universitetsdiplom for at klare et direktørjob inden for blockchain? Op med hende.

Nedtur tager i denne uge SFeren Karsten Hønge, som ser stort på danske virksomheders problemer med at skaffe udenlandsk arbejdskraft. Hønge kan tage formanden for Konkursrådet, professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, i hånden. Professoren lader sig ikke forstyrre af, at tusindvis af fallenter idømmes konkurskarantæne, selvom han troede, at tallet ville blive langt lavere, da han i sin tid var med til at udforme reglerne.

 

UGENS NEDTURE

1. Karsten Hønge: Pjat med Lundbeck, Leo Pharma og Demant

Karsten Hønge (SF) kalder virksomheders besvær med lange sagsbehandlingstider vedrørende udenlandsk arbejdskraft for »pjat«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Vikaren fra helvede, den sådan set folkekære SF-politiker Karsten Hønge (SF), har sin helt egen stil. Det klæder jo egentlig demokratiet med sådan nogle rigtige mennesker med lidt kant og personlighed. Men sommetider skal nogen lige insistere på, at selv Karsten Hønge også skal svare helt præcist og konkret på spørgsmålene, som da han forleden dag skulle kommentere, at Lundbeck, Leo Pharma og Demant er dybt frustrerede over lange sagsbehandlingstider, når det gælder udenlandsk arbejdskraft, og den ledsagende byge af bureaukrati.

Kampen mod social dumping har således ført til, at alle udenlandske ansatte skal have en dansk bankkonto, og det er næppe let at håndtere i en verden af kamp mod hvidvask og en landenes kamp for skatteprovenu.

»Pjat,« siger Hønge: »Det er store professionelle firmaer. Det skal de bare løse.«

Kære Hønge, hvordan?

2. Simon Kollerup: Vi kan ikke blive ved med at mødes på denne måde

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) leverer ingen forklaring på nøl med fremtidig erstatning til erhvervslivet ved pandemier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) er sikkert træt af Berlingske, som hele tiden skriver om negative renter og helt banalt efterprøver hans påstande om, hvad der er op og ned. På den måde var det vel sådan set en slags optur, at det åbne samråd nu er udsat til 24. juni, så ministeren har endnu bedre tid til at ruste sig,

Men så behøver de dårlige historier jo ikke ligefrem at klæbe til ministeren. Berlingske fortalte i denne uge, at arbejdsgruppen, der inden årets udgang skal finde ud af, hvad man skal stille op med erstatning til erhvervslivet, næste gang der er en pandemi, endnu ikke er nedsat. Man har simpelthen givet arbejdsgruppen seks måneder mindre at arbejde i. Man skulle synes, at en sådan arbejdsgruppe i lyset af coronaballaden om minkskandalen skulle have al den tid, den kunne få.

Ministeren leverer simpelthen ikke en eneste god forklaring på nøleriet. Erhvervslivet må med god grund undre sig, for coronakrisen har ikke været nogen fest.

3. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen: Han regnede 13 gange forkert

Landets skifteretter sender tusindvis af fallenter i konkurskarantæne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager/Ritzau Scanpix.

Berlingske har i den forløbne uge afdækket, hvordan tusindvis af fallenter mere eller mindre automatisk bliver idømt konkurskarantæne – altså at direktøren for en konkursramt virksomhed får forbud mod at drive virksomhed i flere år.

Reglerne om konkurskarantæne skal fange konkursryttere og andre svindelagtige typer, og forud for Folketingets vedtagelse vurderede Konkursrådet, at op til 150-250 personer ville blive sat i karantæne årligt. Nu viser tallet sig at være i størrelsesordenen 2.000 – altså 13 gange flere.

Men hvor er Konkursrådets formand, professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen? Han oplyser, at rådet vil se på reglerne i 2022, men har ellers ikke videre kommentarer til, at han så åbenlyst regnede forkert eller har lagt forkerte forudsætninger ind. Eller at reglerne er skruet sådan sammen, at konkursadvokaternes motivation til at forlange konkurskarantæne er for stor.

Vi har at gøre med tusindvis af menneskeskæbner, Rammeskow. Vi kan ikke vente til 2022, du må rykke nu.

 

UGENS OPTURE

1. Lone Fønss Schrøder: Genopfandt sig selv igen-igen

Lone Fønss Schrøder: Toperhvervskvinde, der kan alt fra skibsfart til avanceret it. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Overdommerne er fuld af beundring for erhvervskvinden, der igen og igen er i stand til at levere en ny version af sig selv. Lone Fønss Schrøders hemmelighed er vist, at hun aldrig tror, at hun ved alt, og altid er parat til at lære nyt.

Hvem har før hørt om en erhvervsleder, som tager en ny universitetsuddannelse for at blive i stand til at forstå den nye virksomhed, hun skal stå i spidsen for? Her tænker vi på, at Fønss tog diplomuddannelse i blockchain på et af verdens bedste tech-universiteter, Massachusetts Institute of Technology, MIT, for at ruste sig til direktørjobbet i Lars Seier Christensens nye satsning Concordium.

Hendes rejse fra Mærsk-direktør til bestyrelseskvinde, fra norsk sværindustri (Aker), svensk skibsfart (Wallenius) og Saxo Bank til topposter hos Volvo Cars og IKEA for nu – foreløbig – at ende som administrerende direktør i en avanceret frontløber af en it-virksomhed (Concordium) er uden lige i dansk erhvervsliv.

2. Robert Uggla: Har han arvet morfars dna?

Robert Mærsk Uggla satser egne penge på brint – forhåbentlig har han arvet sin morfars dna. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Mærsk-arvingen Robert Uggla har kastet en del af sin personlige formue i Mærks investering i brintselskabet Green Hydrogen Systems, som stiler mod en børsnotering i milliardstørrelse inden sommerferien.

Overdommerne noterer, at Uggla ikke er bleg for at sætte hånden på kogepladen. I øjeblikket flokkes alle om grønne investeringer, og nu må man bare håbe på, at han har arvet sin morfar Mærsk McKinneys evne til at satse rigtigt.

Selskabet udvikler og producerer elektrolyseanlæg til fremstilling af grøn brint gennem vedvarende energikilder som sol og vind. Green Hydrogen Systems forventer at få en værdi på lige omkring tre milliarder kroner ved børsnoteringen og har også ATP blandt sine kerneinvestorer. Så foreløbig tegner alt godt.

3. Jais Valeur: Med trynen rettet mod fremtiden

Danish Crowns topchef Jais Valeur reagerer på, at kød er i bad standing. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Grisebasserne i Danish Crowns opland får nu trynen rettet mod fremtiden. Slagteridirektør Jais Valeur har lagt en ny strategi, som skal øge omsætningen med hele 12 milliarder kroner uden at slagte flere grise i Danmark. En ambitiøs målsætning.

Jais Valeur har opgivet at få accept i det danske samfund til at udvide svineproduktionen. I stedet satser han mere på højere indtjening fra andre aktiviteter i en tid, hvor salget af kød er stagnerende på nogle af Danish Crowns store markeder, mens blandt andet plantebaserede fødevarer vinder frem.

Valeur ved godt, at kød mange steder blandt klimabekymrede storbyborgere er i bad standing og erkender selv, at han hidtil har kørt en defensiv strategi. Men nu er der både madautomater, måltidskasser og ingredienser til plantebaserede fødevarer på vej. Selvom man er chef for noget så gammeldags som et slagteri, kan man godt være agil.