Overdommerne er tilbage med et frisk katalog af kendelser. Nets-topchef Bo Nilsson er det oplagte valg til ugens største nedtur med Nets' nye tiltag med at tilbyde »kviklån« til coronapressede virksomheder med tårnhøje renter og gebyrer. Måske skal vi bare acceptere, at Nilsson elsker at tjene penge – koste hvad det vil på omdømmet.
Ugens opture tager – noget usædvanligt – erhvervsminister Simon Kollerup (S), som nu erklærer sig reformklar – sammen med Mærsk-chef Søren Skov. Han har et godt tilbud om CO2-neutral fragt til kunderne. Med op stryger smykkemilliardær, som nu vil tjene penge på privat sygepleje.
UGENS OPTURE
1. Søren Skou: Bæredygtighed er business
På sin egen stille måde er Søren Skou, topchefen i A. P. Møller - Mærsk, ved at genopfinde det hæderkronede rederi. Stemningen har næppe været bedre, siden den gamle reder døde for godt ni år siden.
Man kan have medvind på cykelstien fra fragtrater, valutakurser, oliepriser og tiderne, men intet er stærkere end den medvind, man selv skaber.
En af ugens mest opsigtsvækkende erhvervsnyheder var, at Bestseller har sikret sig bæredygtig transport af sine varer hos Mærsk. De to selskaber har simpelthen indgået en aftale om CO2-neutral fragt og godshåndtering. Kernen i aftalen er, at Mærsk vil bruge CO2-neutralt brændstof på sine skibe.
Det er alletiders fortælling for Anders Holch Povlsen i Bestseller, men måske en endnu bedre fortælling hos Mærsk. Nu er bæredygtig transport blevet en vare, der sikkert skal betales mere for end traditionel transport. Bæredygtighed er en forretning for Mærsk, og de mest bæredygtige virksomheder og deres kunder betaler gerne lidt mere for at redde klimaet.
2. René Sindlev: Pandora-milliardær satser på sygeplejerskerne
Han blev styrtende rig på børsnoteringen af smykkegiganten Pandora. Siden har han været forbi blandt andet juice og biotek, men nu satser René Sindlev en del af formuen på privat sygepleje.
Sindlev er hovedaktionær i det nystiftede Private Nurse. Medejer er Johanne Sand, der de seneste år har været en flittig gæst i medierne, da hun for år tilbage valgte at opgive jobbet som sygeplejerske i den offentlige sektor for at etablere det private sygeplejebureau Yournurse.
Fra ledelsen af René Sindlevs forretningsimperium lyder det, at initiativet ikke har nogen sammenhæng med sygeplejekonflikten. Men overdommerne har luret den gode Sindlev – han har selvfølgelig spottet, at der er et voksende marked for privat sygepleje, hvor patienter, der er utilfredse med offentlige tilbud, kan møde sygeplejersker, der drømmer om en større løncheck.
3. Kollerup: Springer ud som reformkriger
Bankkrigeren er blevet reformkriger. Et af ugens mest opsigtsvækkende interview i erhvervspressen er med sikkerhed erhvervsminister Simon Kollerups (S) melding om, at den socialdemokratiske regering er klar til »strukturelle, mere langsigtede og mere grundlæggende« reformer, der gavner erhvervslivet.
Overdommerne opfordrer alle i erhvervslivet til at sætte kryds i kalenderen ved 27. juni – præcis to-årsdagen for regeringsdannelsen – og dagen for Kollerups reformmelding.
Man kan naturligvis ikke kalde Kollerups reformmelding for konkret i den forstand, at han foreslår en eneste konkret reform. Faktisk er den så lidt konkret, at han på forhånd afviser at sænke skatterne. Men den er konkret på den måde, at erhvervsministeren udsteder et konkret reformløfte.
Overdommerne går ikke i små sko. Optur til Kollerup for at springe ud som reformpolitiker. Vi sidder klar med hammeren, når Kollerup ender med at skuffe de forventninger, han selv har bygget op.
UGENS NEDTURE
1. Erlend Høyersten: Aros-direktør ude efter krænkelsessag
Museumsdirektøren provokerede det pæne selskab, da han under coronakrisen opfordrede til og selv overvejede at gribe til civil ulydighed og åbne kunstmuseet Aros i Aarhus, før politikerne fandt det betimeligt. Han gjorde det så ikke, men overdommerne beundrede ham for hans mod til at skabe debat om kulturen under krisen.
Under sidste forårs store nedlukning var Erlend Høyersten igen og igen i medierne med en sønderlemmende kritik af museernes status i genåbningsplanerne.
Nu er det desværre slut for den norske museumschef, som efter uro om ledelsesstil og krænkelsessager forlod direktørjobbet med øjeblikkelig virkning forleden.
Museumsdirektørens afgang kom, efter at bestyrelsen med Kromann Reumert-advokat Carsten Fode i spidsen for nylig spenderede en kvart million kroner på en undersøgelse af arbejdsmiljøet – herunder krænkelser – på museet på baggrund af en anonym henvendelse.
2. Bente Nielsen: Velhavere bliver sure, når den lille mand bliver tørret
Alle bankers yndlingskunder, nemlig dem med rigtig mange penge, giver Danske Bank en historisk hård medfart i en ny måling af kundetilfredsheden foretaget af Voxmeter.
I de seks år, analysehuset Voxmeter har interviewet velhavende danskere om deres tilfredshed med deres bankforbindelse, er der aldrig registreret et så markant dyk i kundetilfredsheden som i Danske Bank i år.
Velhaverne har blandt andet mistet tilliden til banken på grund af Flexinvest Fri-sagen, hvor banken solgte et investeringsprodukt til kunderne vel vidende, at kunderne ville få et negativt afkast.
Chefen for Danske Banks Private Banking, Bente Nielsen, peger på, at kun få velhavere rent faktisk har købt Flexinvest Fri, som var tiltænkt »almindelige danskere« og ikke de rige. Men det, Nielsen ikke har forstået, er, at også velhavere forarges, når den lille mand bliver tørret.
3. Bo Nilsson: Han griner hele vejen hjem fra sin nye bank
I folkemunde er Nets-direktør Bo Nilsson kapitalismens grådige søn. En CBS-professor har kaldt ham apokalypsens sorte rytter, og erhvervslivet advarer om, at Nilsson truer sammenhængskraften i samfundet på grund af hans megahøje løn og gigantiske bonus.
Pointerne understreges af det ikoniske foto af Nilssons uhæmmede skraldgrin fra børsnoteringen af Nets i 2016.
Bo Nilsson er åbenlyst ligeglad med sit omdømme. Han er sat i verden for at tjene penge, mange penge. Og coronakrisen er skabt til at tjene endnu flere penge.
Berlingske kunne forleden bringe historien om Nets' nye forretningsområde, nemlig udlån til noget nær ågerrenter til kriseramte mindre virksomheder. Det gælder for eksempel autoværkstedet CarPeople i Gentofte, hvor indehaveren fortæller, at han skulle betale 30 procent i rente på et »kviklån« fra Nets. Han takkede nej.
Her er et af overdommernes simple og helt gratis råd til Nilsson: Hold lidt igen. Også for din egen skyld.
