Ugens største nedtur tager TV 2s øverste chef, Anne Engdal Stig Christensen, der som en Komiske Ali benægter fakta og fastholder, at ingen chefer på TV-stationen »mener eller har ment«, at børn og barsel skader karrieren.

Det tror ingen – heller ikke overdommerne – på, og hendes troværdighed lider yderligere knæk, fordi forgængeren, Merete Eldrup, i et stort Interview i Jyllands-Posten fortryder, at hun ikke gjorde nok for at forebygge sexisme.

Ugens optur tager kongen af kapitalfondene, som tjente over to milliarder kroner i 2019. Så stort et beløb imponerer selv overdommerne, om end vi minder om, at der skal mere end en stor pengetank til for at opnå omverdenens respekt.

UGENS OPTURE

1. Morten Hummelmose: Var kapitalfondsmilliardæren bare heldig?

Kapitalfondenes gamle kæmper, Bjørn Høi Jensen og nu afdøde Ole Andersen, overskygges på næsten pinlig vis af EQT-partneren Morten Hummelmose, som ifølge Børsen tjente 2,2 milliarder kroner i 2019. Forgængernes væsentligt mindre formuer imponerer ikke længere.

Hummelmose er selv stolt af sin bedrift, der baserer sig på, at han før EQTs børsnotering fik mulighed for at investere i selskabet.

Men så kommer CBS-eksperten Robert Spliid og ødelægger festen. Han peger på misforholdet mellem gevinst og risiko. Hummelmose satsede minimalt, og tabet ville dermed være begrænset, hvis investeringen i EQT var gået galt.

Denne skævhed ser kapitalfondenes cheflobbyist Henrik Sass Larsen ikke: »De bliver vel kun rige i det omfang, at de skaber værdi,« lyder det naivt fra den RUC-uddannede socialdemokrat.

2. Mette Lykke: Regeringen er helt sort

Berlingskes overdommere har altid noget til overs for erhvervsfolk, der gør noget, og som tør udfordre det politiske system. Den danske regering har under coronakrisen ikke oplevet megen modstand fra erhvervslivet, selv om det måske ændrer sig med de seneste restriktioner i det københavnske natteliv.

Nu udfordrer iværksætteren Mette Lykke fra Too Good to Go og 68 andre iværksættere regeringens vaklen i klimapolitikken. Hele erhvervslivet må spærre øjnene op, når erhvervslivet viser klimaaktivisme, hvis man kan kalde det det, og kræver en klimaskat – en fælles CO₂-afgift.

Sandheden er snarere, at iværksætterne stiller det nødvendige krav til regeringen, at den er præcis og skarp, når det gælder erhvervslivets rammevilkår. Intet er vigtigere end at få bygget et sikkert og stabilt skatteregime, også et grønt af slagsen, så dansk erhvervsliv kan investere og innovere klimavenligt. Alt andet er helt sort.

3. Jan Bøgh: Drysset med Lars Larsens tryllestøv

Med den lune, men topprofessionelle købmand Jan Bøgh ved rattet klarer Jysk sig fint uden Lars Larsen. Midt under coronakrisen leverer koncernen rekordsalg i det ene af forretningens to ben. Omsætningen er steget ni procent til 17,5 milliarder kroner, der er åbnet 96 nye butikker, og 3,5 millioner flere kunder er strømmet til.

Detailhandlen er generelt presset, og mange fysiske butikker har problemer med stigende nethandel. Men ikke hos Jysk, hvor nethandel og fysiske butikker trives og vokser side om side.

Overdommerne ville svært gerne forstå Jysks hemmelighed, som Jan Bøgh klogeligt ikke afslører. »Vi har investeret og investerer fortsat meget i at gøre det nemt for kunder at veksle mellem fysiske butikker og online,« siger han bare. Det lyder jo på en måde enkelt, men man skal nok have lidt af Larsens tryllestøv i ærmet for at lykkes.

UGENS NEDTURE

1. Allan Polack: I det mindste er det værre i Danske Bank.

Mon ikke Allan Polack sender Danske Bank en venlig tanke i disse dage. Topchefen i PFA har fået sin egen møgsag, som i en anden tid kunne være blevet til en endnu større mediehistorie.

Én ting er at tabe en sag i Højesteret, den allerøverste danske retsinstans, noget andet er at blive taget i at kende og rådgive om reglerne om begunstigelse ved arv, og så ikke følge dem, som Finans har afdækket. Røde ører i PFA.

I det mindste bærer PFAs regelbrud straffen i sig selv. Har PFA udbetalt pengene til de forkerte, gælder reglerne om god tro, og så ender selskabet med at betale pengene to gange – til de forkerte og til de rigtige arvinger. Det kommer til at koste PFA mindst 25 millioner kroner, mens 75 arvinger kan glæde sig til at få de penge, de hele tiden skulle have haft.

Hvad er læren for resten af samfundet og finanssektoren? Gør tingene rigtigt første gang. Det giver færrest problemer.

2. Anne Engdal Stig Christensen: Hun fejer det bedste, hun har lært

TV 2s halvnye direktør, Anne Engdal Stig Christensen, forsikrede forleden om, at ingen i TV-stationens ledelse »naturligvis hverken mener eller har ment, at udsigten til barsel og børn er en forhindring for, at man kan passe sit arbejde på TV 2«.

Hendes problem er bare, at det er der ingen, der tror på. Dertil er de mange vidnesbyrd om det modsatte for overbevisende. Flere tidligere, kvindelige ansatte på TV 2 har både med navn og anonymt beskrevet en kultur med sexisme, negativ holdning til barsel og en generel negativ tone over for kvinder, herunder Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard.

Lige meget hvor meget og hvor flittigt Anne Engdal Stig Christensen fejer foran TV-stationens pæne facade, må ledelsen lægge sig ned, erkende problemet og gå i gang med den svære proces, det er at få ændret kulturen. Et stormøde om sexisme forleden er med tillidsmandens ord blot de første spæde og vaklende skridt.

3. Troels Ørting: Ministeren faldt for den forkerte politimand

Arbejderisterne i Socialdemokratiet kan godt lide en rigtig politimand frem for en elitær akademiker. Det må være årsagen til, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) fandt det forfriskende at udpege Troels Ørting til Finanstilsynets bestyrelse – uden at tjekke hans profil ordentligt.

Desværre fik Ørting kun fem dage i stolen, inden han måtte gå efter afsløringer af hans gerninger i Barclays Bank. Troels Ørting deltog i sin tid i Barclays Bank i en ulovlig jagt på en whistleblower i banken. Det førte ifølge Finans.dk til en bøde på 100 millioner kroner til Barclays og fem millioner kroner til bankens topchef, der havde bedt Ørting sætte gang i jagten.

Ørting blev ikke straffet, men ifølge Bloomberg opdagede Barclays under oprydningen, at han havde brugt bankens penge til at dække egne udgifter, og så blev han fyret.

Overdommerne undrer sig over, om Troels Ørting og Simon Kollerup virkelig troede, at ingen ville tjekke Ørtings fortid, som ligger tre klik væk på Google og blot to år tilbage i tiden? Erhvervsministeren, som er meget optaget af finanssektorens samfundssind, er tavs – det er vi efterhånden vant til, når det gælder de dårlige sager.