Nye beregninger for genåbning: Sådan kan vi sikre 170.000 job

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

 
Turist- og oplevelsesøkonomien er sat i stå under coronakrisen. Video: Mathias Svold og Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til en ny dag i coronakrisens tegn.

Vi skal forbi et vildt forslag om en pengeregn på 385 mia kr. og til 28 topøkonomer, som anbefaler en mega kickstart af dansk økonomi. Og så risikerer vi at ødelægge dit morgenhumør med håndsprit, kontrol, test og dybe greb i tegnebogen.

Men først skal vi se nærmere på, hvordan man kan sikre tusindvis af job i Danmark.

1
Nye beregninger: Sådan kan vi sikre 170.000 job

Hvis restauranter, cafeer og resten af detailhandlen får lov til at åbne under den næste fase af genåbningen, kan vi sikre ca. 170.000 job og skabe produktion for omkring 50 mia. kr., skriver Finans.dk.

Det viser beregninger fra interesseorganisationen Dansk Erhverv, som har brugt en metode anvist af De Økonomiske Vismænd.

»Der er rigtig mange job på spil i denne del af genåbningen. Hvis man f.eks. åbner op for udeservering eller de store indkøbscentre, er der en ret stor økonomisk gevinst i vente,« siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, til Finans.

Beregningerne tager udgangspunkt i de forskellige branchers betydning via såkaldte »input-output«-tabeller. Dernæst regner man på den samlede effekt for hele økonomien, hvis brancherne får lov til at åbne som før.

Der er dog et par forbehold. Metoden viser den absolut maksimale effekt af en genåbning. Desuden tager man for givet, at kunderne vender tilbage, som om intet var hændt.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

2
Vildt forslag: Brug 1,5 mia. kr. og drys 385 mia. kr. ud over virksomheder

Hvis Danmarks 250 største virksomheder straksbetaler deres underleverandører, vil det frigøre 385 milliarder kroner i likviditet, skriver Berlingske.

Sådan lyder beregningen – og et nyt forslag – fra den danske IT-virksomhed Tradeshift anført af medstifter Mikkel Hippe Brun. Virksomheden anslår, at straksbetalingerne vil øge virksomhedernes renteudgifter med 1,5 mia. kr. Et beløb, som bør dækkes af staten, foreslår han.

»Tanken er, at de allerstørste virksomheder skal bruges til at få likviditet ud i samfundet. Ved at straksbetale deres regninger til deres mange underleverandører vil pengene blive kanaliseret ud i erhvervslivet. De store virksomheder har adgang til likviditet på gode vilkår, som de kan stille til rådighed for deres leverandører, og derfor foreslår vi, at de rentekompenseres, så de ikke mister penge på det,« siger Mikkel Hippe Brun.

Altså kan det groft skitseres således, at man for 1,5 mia. kr. låser op for 385 mia. kr. Et svimlende beløb, der næsten svarer til regeringens samlede hjælpepakker, som ligger på omkring 400 mia. kr.

3
Måske bliver du hellere hjemme – fremtidens flyrejse er både trist og dyr

Du er lige kommet til Københavns Lufthavn. Det var lige akkurat tidsnok, for det tog længere tid at blive testet for coronavirus i Fælledparken end ventet. Testen kræves nu for at komme ind i flere EU-lande.

Nu har du iført dig mundbind og orienteret dig om de seneste retningslinjer i Spanien, hvor du skal mødes med en forretningsforbindelse. Udover dit pas skal du også have din (negative) coronatest med.

Prisen er fordoblet, og det er ingen let sag at flyve. Ud over at overholde alle de øvrige restriktioner som for eksempel afstand og jævnlig afspritning skal du igennem de traditionelle kontroller. Om bord på flyet vil der være regler for, hvor tæt du må være på andre passagerer. Det tager en rum tid at boarde flyet, der langt fra er fyldt.

Berlingske inviterer dig med på fremtidens nye og ufestlige flyvetur.

4
Topøkonomer efterlyser skattelettelser og offentlige investeringer

Finansminister Nicolai Wammen (S) bør sparke hurtigt og hårdt til dansk økonomi og lancere en massiv hjælpepakke, der godt må nærme sig 100 milliarder kr. Pakken bør bestå af både offentlige investeringer og midlertidige skattelettelser eller indkomststøtte, og det er afgørende at få vækstpakken ud over rampen i løbet af få måneder.

Det er hovedindholdet i en undersøgelse blandt 28 topøkonomer, som Børsen har foretaget. Gruppen tæller cheføkonomer i større banker, organisationer og professorer i økonomi og tidligere vismænd. Det kræver en ny finanspolitisk lempelse, der stimulerer væksten i dansk økonomi under coronakrisen, og der er bred enighed om, at det kun kan gå for langsomt med at komme i gang.

Tre forhold, investorerne skal holde øje med:

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet har følgende tre bud på, hvad investorerne bør holde øje med onsdag:

  • Dagens altoverskyggende danske begivenhed er kvartalsregnskabet fra Novo Nordisk. Aktien er steget i år og har i høj grad været med til at holde afkasthumøret højt hos de danske investorer i 2020. Kan de leve op til de høje forventninger?
  • PMI tillidsindikatorer fra Tyskland/eurozonen vil give et fingerpeg om, hvorvidt forventningerne til den fremtidige økonomi fortsat er solidt placeret i fryseboksen.
  • I USA er præsident Donald Trump og ikke mindst mange amerikanere ved at blive utålmodige og ønsker en genåbning af landet hurtigst muligt. Investeringsmæssigt kan det få en betydning – ikke kun for USA, men for hele verden. Godt, hvis det sker hurtigt, og smittetallene tillader det. Skidt, hvis det modsatte er tilfældet.

Det sker på markederne:

USA

Lukkekurser tirsdag.

  • Dow Jones: +0,56 pct.
  • S&P 500: +0,90 pct.
  • Nasdaq: +1,13 pct.

Asien

Indeks onsdag kl. 06.15.

  • Japan Nikkei: Lukket
  • Hongkong Hang Seng: +0,7 pct.
  • Kina CSI: 0,0 pct.