Dystre tal får professor til at reagere: »Stærke argumenter« for at kigge mod cafeer og restauranter under genåbning

20.000 ansatte på blandt andet restauranter og cafeer er sendt hjem med lønkompensation. Det vidner om, hvor hårdt krisen har ramt dansk økonomi, lyder det fra økonomer. Ifølge professor giver det også en vigtig strømpil i forhandlingerne om genåbningen af samfundet.

Restauranter og cafeer er hårdt ramt af coronakrisen. Cafe Victor plejer at summe af liv, men nu er her stille. Sofie Mathiassen

Coronakrisen har ramt restauranter og cafeer hårdt og sendt flere end 20.000 hjem med lønkompensation i disse erhverv.

Det viser et omfattende datamateriale, som Berlingske har gennemgået. Udover at tallene fortæller en dyster historie om krisens slag mod dansk økonomi, giver det også viden om, hvor krisen har sat sig hårdest, og hvor det vil give mening at åbne op igen ud fra et økonomisk synspunkt.