Sommerferien er overstået, og i år betyder det også nye tider på feriefronten. En helt ny ferielov træder i kraft i dag, og den betyder ændringer på en række områder. Det er med at holde tungen lige i munden, selv om den nye lov på enkelte områder byder på forenklinger.
Hermed et overblik. Først og fremmest betyder den nye ferielov, at det er slut med at optjene ferie fra 1. januar og frem til 31. december, som man så kan afholde fra 1. maj året efter. Med den nye ferielov optjener man groft sagt ferie, samtidig med at man kan afholde den – det, man kalder samtidighedsferie. Danskerne har stadig fem ugers ferie, som er dikteret af ferieloven. Oveni kan komme ekstra ferie, som er bestemt af overenskomst eller lignende.
Men fra i dag optjener man 2,08 feriedage pr. måned. Dem kan man så i princippet afholde fra begyndelsen af den følgende måned. Men man kan også spare op.
Her er nogle af nøgleelementerne i den ny ferielov:
1. I lighed med den gamle ferielov optjener man ferien over 12 måneder. Men med den nye ferielov er optjeningen fra 1. september og frem til 31. august året efter. Den optjente ferie skal så afholdes i en periode på 16 måneder fra 1. september til 31. december året efter.
2. Med den nye ferielov får nyuddannede ikke længere problemer med, at der går lang tid, fra de får deres første job, til de har optjent noget ferie. Nyuddannede kan i princippet begynde at holde ferie, allerede en måned efter at de er startet i deres første job. Det gælder generelt, at de, der ikke har optjent ferie, kan starte med at holde betalt ferie i deres nye job.
3. Den nye ferielov kan give problemer i forhold til efterårsferien. Fra 1. september starter du med at optjene 2,08 feriedage, som dog først er til rådighed 1. oktober. Det er de feriedage, man har til at holde efterårsferie, og dermed mangler du 2,92 dage for at kunne holde fem betalte feriedage i efterårsferien. Det er ikke noget problem, hvis man har noget overskydende ferie, man ikke har fået holdt hen over sommeren.
I den nye ferielov er der dog en løsning på det problem, fordi man kan aftale med ens arbejdsgiver, at man kan få ferien på forskud. Det er nyt, at man kan få det. Samtidig kan mange også have en sjette ferieuge, der også kan bruges.
4. Når ferieåret starter, plejer man at få et ferietillæg til det kommende ferieår. Tillægget svarer til en procent af lønnen. Loven giver stadig et ferietillæg på en procent, men udbetalingen sker over to rater. Første gang med lønnen for maj og anden gang med lønnen for august.
5. Overgangen til den nye ferielov har ligeledes gjort, at danskerne har fået indefrosset, hvad der svarer til fem ugers ferie. Fra 1. oktober kan man få udbetalt tre af de uger som et led i regeringens og Folketingets hjælp til den danske økonomi her i coronakrisen.
Reglerne i den nye ferielov omhandler kun de fem ugers ferie, man har ret til i forhold til ferieloven. Chefkonsulent i Djøf Peter Salling Petersen fremhæver, at der er rigtigt mange lønmodtagere, der via overenskomst eller andet har mere end fem ugers ferie.
Mange steder vil den ekstra ferieuge blive optjent, så den skal holdes fra 1. maj året efter. Et råd er derfor at tjekke op på ens arbejdsplads, hvad der sker med den ekstra uges ferie.Peter Salling Petersen, chefkonsulent i Djøf
»Hvis jeg bliver spurgt, hvad skal man have styr på i forhold til den ny ferielov, så vil jeg sige, at man skal have styr på det her med samtidighedsferie. Man starter med nul dage, og hvordan udvikler ens saldo sig derefter? Samtidig er det værd at bemærke, at den sjette ferieuge, som de fleste lønmodtagere har, ikke nødvendigvis følger de samme regler. Mange steder vil den ekstra ferieuge blive optjent, så den skal holdes fra 1. maj året efter. Et råd er derfor at tjekke op på ens arbejdsplads, hvad der sker med den ekstra uges ferie,« siger Peter Salling Petersen.
