Nu vanker der ekstra skattesmæk til boligejere

Reformen af boligskatterne går ikke som oprindeligt planlagt, og en af konsekvenserne viser sig nu: Ekstra skatteregninger til tusindvis af boligejere over hele landet – men størst i hovedstaden.

Nye ejendomsvurderinger og senere nye boligskatter ruller ud over landet, og det indebærer, at tusindvis af boligejere skal være forberedt på en efterregning. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)

Tusinder af boligejere kan se frem til en ekstra regning fra Skat, allerede inden de nye boligskatter er trådt i kraft.

Også selv om de i princippet ikke stod til at få en højere boligskat som følge af det nye skattesystem til boliger.