Nu kan danskerne få endnu større fradrag, når de sætter håndværkere til at arbejde på boligen, eller når de køber sig til hjælp til rengøring og pleje af haven.
Det er BoligJobordningen – i folkemunde kaldet håndværkerfradraget – der er tale om at udvide.
Det fremgår af den netop fremlagte finanslov for 2021, som regeringen har aftalt med sine støttepartier.
Der er dog tale om en midlertidig udvidelse af BoligJobordningen i 2021, som regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er blevet enige om.
Konkret hæves loftet for serviceydelser til 25.000 kroner, mens skatteværdien af fradraget samtidig øges til ca. 35 pct. for serviceydelser, hvor værdien hidtil har været ca. 26 pct.
Loftet for håndværksydelser hæves til 25.000 kroner, og det skal huskes, at det kun er arbejdsløn, der kan trækkes fra.
Det nuværende fradrag i BoligJobordningen, som fortsat kan udnyttes frem til årsskiftet, indeholder fradrag for serviceydelser på op til 6.200 kroner pr. voksne person i husstanden, mens håndværksydelser giver fradrag på op til 12.500 kroner pr. person.
»Det betyder, at vi samlet til rengøring, hjælp til haven, men også til håndværksdelen – ikke mindst med grønt perspektiv – hæver fradraget til 50.000 kroner som en hjælp til dansk økonomi,« sagde finansminister Nicolai Wammen (S), da finansloven blev præsenteret søndag kl. 14.
Samlet set afsættes der i alt 340 mio. kroner i 2021 til at finansiere udvidelsen af ordningen.
Med samme privatøkonomiske briller kan det noteres, at tilskudspuljen til udfasning af olie- og gasfyr til fordel for en varmepumpe forøges, ved at der afsættes i alt 225 mio. kroner i 2021, 225 mio. kroner i 2022, 145 mio. kroner i 2023, 155 mio. kroner i 2024 og 60 mio. kroner i 2025. Tilskudspuljen blev aftalt i forbindelse med klimaaftalen for energi og industri mv. i 2020 og den opfølgende aftale fra 30. oktober 2020.
Som tilskuddet fungerer nu, afhænger størrelsen af, hvor stor udgiften til varmepumpen er, samt om den nye luft-vand-varmepumpe eller jordvarmepumpe er mærket med to eller tre plusser på A-mærket. Tilskuddet ligger i størrelsesordenen fra 22.000 kroner op til 37.000 kroner.
Kritik fra overvismand
Planerne om at udvide BoligJobordningen har regeringen luftet tidligere. Den vækker ikke jubel hos overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet, Carl-Johan Dalgaard.
Hvis regeringen vil skrue på skatter og afgifter, er generelle skattelettelser en markant bedre vej at gå, har overvismanden forklaret i Berlingske, hvor han påpegede, at dette vil have en langt bedre virkning for den danske økonomi.
»Det kan være fornuftigt at puffe lidt til økonomien. Spørgsmålet er snarere, om det er de rigtige instrumenter. Her er BoligJobordningen et af de tiltag, som økonomer traditionelt har været skeptiske over for. Hvis man skal ændre på skatter og afgifter, vil generelle skattelettelser være mere hensigtsmæssigt,« forklarer Carl-Johan Dalgaard og fremhæver en væsentlig årsag til, at han ikke bryder sig om BoligJobordningen:
»Konjunkturvirkningen er lidt uklar. En del retter sig mod byggeriet, men det er nu ikke byggeriet, der har allermest brug for støtte. Så er der service, men spørgsmålet er, om en ledig overtjener kan overgå til at være vinduespudser – det er nok ikke indlysende. Derfor er konjunkturvirkningen af de øgede fradrag lidt uklar,« sagde Carl-Johan Dalgaard.
Den liberalte tænketank Cepos kalder udvidelsen af Boligjobordningen en »skidt ide«.
»Jeg er meget kritisk over for brugen af de såkaldte krigskassepenge på godt ni mia. kroner. Dels indebærer det øget offentlig gæld svarende til ca. 1.500 kroner pr. dansker i gennemsnit. Dels anvendes pengene på en lang række tiltag, der forvrider økonomien. Blandt andet gennemføres en udvidelse af Boligjobordningen. Det er en dårlig ide, og det er ikke godt for samfundsøkonomien. Der er ikke brug for flere fradrag i vores i forvejen komplicerede skattesystem. Og boligjobordning vil forvride forbruget og dansk økonomi. Det vil gavne blandt andet håndværkerbranchen, der får støtte via fradraget, men det sker på bekostning af de ustøttede brancher. Derudover er håndværkerbranchen ikke ramt af tilbagegang,« lyder det fra cheføkonom Mads Lundby Hansen, som derfor undrer sig over tiltaget.
Adspurgt om kritikken svarede Nicolai Wammen på pressemødet:
»I forhold til service er der mange mennesker i de erhverv, der har mistet jobbet. Hvad angår håndværkere er det rigtigt, at det mange steder går godt. Men vi ved ikke, hvad 2021 kommer til at bringe. Så vi synes, der er rigtigt at holde hånden under dem. Og så er mange af forbedringerne grønne investeringer, så vi også hjælper den grønne omstilling på vej.«
Ros fra håndværkere
Til gengæld er der ikke overraskende ros fra Dansk Håndværk, der er arbejdsgiverforening for de små og mellemstore håndværksvirksomheder, til finanslovsaftalens fordobling af håndværkerfradraget.
Direktør Morten Frihagen kalder det en solid hjælp til de mindre virksomheder. Men han havde gerne set, at regeringen havde gjort lidt flere typer af opgaver fradragsberettiget. Skat er ganske præcis med, hvilke opgaver der udløser et fradrag.
Det omfatter blandt andet energibesparelser som eksempelvis isolering af ydervægge, udskiftning af vinduer og døre m.m., energiforsyning som eksempelvis solceller, varmeanlæg og ventilation, klimasikring som eksempelvis dræn og regnvandsfaskiner samt andre grønne ydelser og vedligeholdelse som udvendigt malerarbejde og afmontering af brændeovne.
Morten Frihagen mener, at skattefradraget sammen med udbetaling af feriepengene kan få rigtig mange boligejere til at sætte gang i nogle af de energiforbedringer, der har været udskudt.
»En af de ting, jeg regner med, der vil blive taget fat på, er isolering og energiforbedring af tage og loftrum i boligmassen. Her er stadigt meget at hente, og det er opgaver, hvor arbejdsløn udgør en vigtig del, så skattefradraget kan udnyttes mest muligt til fordel for både beskæftigelse, boligejer og den grønne omstilling,« siger han i en skriftlig kommentar.
