Novo Nordisk Fonden går ind i kampen for klima og biodiversitet med milliarder i hånden

På godt et halvt år har Novo Nordisk Fonden postet de første 700 millioner kroner i at styrke og opbygge den forskning, der skal danne grundlag for grøn omstilling inden for landbrug og fødevarer. Forskning i bioteknologi og grøn omstilling bliver et nyt indsatsområde for fonden, som vil investere massivt i området frem mod 2023.

Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand (tv.), og Claus Felby, chef for biotekforskning hos fonden, er klar til at investere kraftigt i grundlæggende forskning inden for grøn omstilling af fødevare- og planteproduktion, miljø og industriel biotek. Thomas Lekfeldt

Efter snart ti år som den helt centrale spiller inden for dansk biomedicinsk forskning orienterer Danmarks næststørste erhvervsdrivende fond, Novo Nordisk Fonden, sig nu i en ny retning.

Fonden har siden marts i år uddelt i alt 700 mio. kr. i forskning i bioteknologi og grøn omstilling, og det er kun begyndelsen.