Nationalbanken uenig med regering: Lav indgreb på boligmarkedet

Regeringen afviser at følge råd om at begrænse adgang til afdragsfrie lån, som også Nationalbanken ser idé i.

Nationalbanken mener, at man skal fjerne adgangen til afdragsfrie lån, hvis man har belånt sin bolig med mere end 60 procent af boligens værdi. (Arkivfoto) Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er godt tidspunkt at lave et indgreb på det danske boligmarked, så man mindsker risikoen for, at boligejere kommer i økonomisk uvejr, hvis priserne pludseligt dratter.

Sådan lyder det onsdag fra Nationalbanken, der tidligere er kommet med samme udmelding efter en periode under corona med heftige prisstigninger.

»Det er nu det rigtige tidspunkt at gøre det rigtige på boligmarkedet. Man skal ændre strukturerne ved at sikre, at de mest forgældede boligejere skal afdrage, og ved at rentefradraget i mindre grad tilskynder til at optage gæld,« siger nationalbankdirektør Lars Rohde på et pressemøde.

»Et mere robust boligmarked er godt nu og ikke mindst, hvis det pludselig går den anden vej. Tyngdekraften er ikke sat ud på boligmarkedet,« siger han.

Konkret anbefaler Nationalbanken, at man fjerner adgangen til afdragsfrie lån for boligejere, der har belånt mere end 60 procent af boligens værdi, og skærer i det rentefradrag, man får, når man har gæld i boligen.

Nationalbanken nævner desuden, at det er vigtigt at få gennemført en vedtaget skattereform på boliger. Den træder efter planen i kraft fra 2024.

Regeringen afviste tirsdag en begrænsning af afdragsfrie lån, hvis gælden er over 60 procent af boligens værdi, som Det Systemiske Risikoråd ellers opfordrede til i juni.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) begrundede det med, at der har været mindre fart på boligmarkedet hen over sommeren.

»Det er gode tegn, og derfor er der heller ingen grund til at gribe ind her og nu, hvor vi samtidig ser, at dansk økonomi er sund.«

»Husholdningernes økonomi er robust, og bankerne er stabile,« sagde han tirsdag.

Der er et personsammenfald mellem rådet og Nationalbanken. Risikorådet har Lars Rohde som formand, der også er direktør for Nationalbanken.

Lars Rohde gør det klart, at ved ikke at lytte har regeringen også et ansvar, hvis det pludselig vender, og boligejere kommer i en kattepine.

»Der er ingen tvivl om, at hvis man ikke følger et råd, så påtager man sig et ansvar for, hvordan udviklingen efterfølgende bliver,« siger Lars Rohde.

Han anerkender på pressemødet, at priserne ikke længere stiger med samme fart, men han påpeger på, at priserne på huse i gennemsnit er steget 14 procent sammenlignet med før coronaudbruddet.

»Det er immervæk noget af en stigning i boligformuen. Det er for os ikke afgørende, om prisen på det seneste er steget eller faldet to procent.«

»Det her handler om at ændre strukturerne på boligmarkedet, så det bliver mere robust for boligejerne og dansk økonomi,« siger Lars Rohde på pressemødet.

Nationalbanken forventer, at priserne på huse stiger med 11,6 procent i år sammenlignet med 2020.

Det er lidt lavere end skønnet i juni, hvor nationalbanken forudså en stigning på 14,2 procent.

/ritzau/