Høreapparatkoncernen Demants topchef, 49-årige Søren Nielsen, har det seneste år måttet ride både coronastorm og et stort hackerangreb af.
Men selv om omsætningen i første halvår ifølge det halvårsregnskab, han præsenterede mandag, er faldet med 1,3 mia. kroner til knap 6,1 mia. kroner sammenlignet med samme periode 2019 på grund af coronakrisen, er Søren Nielsen ikke sådan at slå af pinden.
Efter en decideret nedslagtning af markedet ser han ifølge Børsen en mere positiv tilbagekomst af høreapparatsalget end forventet. Han mener samtidig, at den erfaring i kriseledelse, som han og selskabet opbyggede under sidste efterårs hackerangreb, har været en fordel. »Det lærte os at være parate til at handle og sikre kommunikation,« siger han til Børsen.
25 år i Demant
Søren Nielsen overtog stafetten fra Demants mangeårige og indflydelsesrige topchef, Niels Jacobsen, i et planlagt generationsskifte og er lige så meget en Mr. Demant som Niels Jacobsen. Han har været ansat i Demant (tidligere William Demant, red.) halvdelen af sit liv. Han kom til selskabet som 25-årig og fylder til november 50 år.
Søren Nielsen er uddannet cand.polyt. i industriel forvaltning fra DTU i 1995 og skrev afsluttende opgave om Demant. Samme år som han forlod DTU, blev han ansat i Demant-koncernen. Her arbejdede han frem til 2008 i forskellige positioner inden for salg, udvikling og kvalitetssikring.
I 2008 blev han udnævnt til chef for høreapparatdivisionen Oticon. I 2015 blev han reelt udnævnt til kronprins i virksomheden og Niels Jacobsens højrehånd, da han fik titel af viceadministrerende direktør. I april 2017 overlod Niels Jacobsen så topchefposten til ham.
I et interview med Børsen i februar kom Niels Jacobsen ind på omstændighederne om Søren Nielsens tiltrædelse. Her sagde han, at presset på en topchef i en C25-virksomhed er større i dag end for 20 år siden, blandt andet fordi aktieanalytikerne kommer »tættere på«.
»Derfor jeg har følt en stor forpligtelse for at tage Søren ind i god tid og give ham lang tid til at have forskellige opgaver, så han har været klar til at tage over og nu kan tage 20 år som leder af virksomheden. Det håber jeg da, han gør. Demant har været mit livsprojekt, og jeg håber, at Søren nu ser det som sit ansvar at føre virksomheden videre,« sagde Niels Jacobsen.
Da Søren Nielsen tiltrådte som topchef i april 2017, skete det med et årsregnskab 2016, som oversteg analytikernes forventninger, i ryggen. Han lovede i sit første store interview at fortsætte, hvor Niels Jacobsen slap, nemlig med at udvikle Demant til en virksomhed, der dækker stort set alle aspekter af høretab i sine forretningsområder – fra diagnosticering af høretab over høreapparater og andre avancerede løsninger til egne høreapparatsbutikker.
Fusioner og nye konkurrenter
Søren Nielsen tiltrådte på et tidspunkt, hvor der i længere tid havde været talt om behovet for konsolidering i en branche, der på det tidspunkt var domineret af schweiziske Sonova som den største efterfulgt af Demant og med danske GN Group og Widex samt det kapitalsfondsejede Sivantos og amerikanske Starkey som de øvrige aktører.
Søren Nielsens første udmelding som ny topchef var da også, at Demant havde pengekassen fyldt, hvis en opkøbsmulighed bød sig. Det skete blandt andet, da Demant tilkøbte en fransk producent af høreimplantater. Konsolideringen blandt de seks store producenter har Demant dog holdt sig ude af, mens Widex fusionerede med Sivantos til WS Audiology med virkning fra marts 2019.
Alt er dog ikke gået efter planen for Søren Nielsen, der i øvrigt for et år siden tog det sidste store skridt i en rebranding af virksomheden, som han satte i gang ved sin tiltrædelse, nemlig da William Demant Holding skiftede navn til slet og ret Demant på tværs af alle forretningsområder.
Især det seneste år er Søren Nielsen og Demant løbet ind i uforudsete forhindringer på et høreapparatmarked, der er præget af stadig større konkurrence både fra høreapparatmarkedets traditionelle aktører og også fra nye kanter som de store techgiganter som Google og Apple, men også for eksempel den tyske elektronikkæmpe Bose, der er specialiseret i lydsystemer. Da Bose rykkede ind på markedet for omkring halvandet år siden, førte det til alvorlige kursklø til blandt andre Demant.
Konkurrencen har ført til stadig større krav om at introducere nye, avancerede høreapparater på markedet og om at investere i blandt andet udvikling af fremtidens høreapparater og digitalisering.
Hackere på spil
Men selv om Demant er blevet kritiseret for blandt andet at brede sig for meget, har Søren Nielsen roligt og venligt stået fast på selskabets strategi. »Folk er ikke ude at købe et høreapparat. De er ude at få en behandling og en løsning, tilsvarende når du går til tandlæge og gerne vil tale med en professionel,« slog han fast i et interview med JyllandsPosten i februar 2019.
De to seneste store slag har dog ikke haft noget med markedsudviklingen at gøre.
I efteråret 2019 blev Demants forretning sendt i knæ af et hackerangreb. Selskabet blev ramt af et såkaldt ransomware-angreb, hvor kriminelle låser systemer og kræver penge for at genåbne dem. Og selv om Søren Nielsen ifølge Finans understregede, at »vi har helt og aldeles kunnet genoprette alt ud fra de backup-data, vi havde« og dermed ikke har måttet betale løsesum, så kostede nedlukningerne af systemerne dyrt. Samlet set vurderede selskabet sidste efterår, at angrebet havde kostet et sted mellem 550 og 650 mio. kroner på driften i 2019.
Og så kom coronapandemien.
