En 64-årig kvinde med bopæl i Hvidovre er lige nu efterlyst i hele verden.
Kvinden er mistænkt for igennem en periode på mindst 16 år – fra 2002 til i år – at have svindlet Socialstyrelsen for omkring 111 millioner kroner. Samlet er underslæbet sket via 274 udbetalinger til egne konti i Danske Bank, skrev Ekstra Bladet tirsdag aften. Det vil sige, at der gennemsnitligt er blevet overført 405.000 kroner pr. overførsel.
Men hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre, at den mistænkte har overført så mange penge, uden at det har fået konsekvenser?
Jakob Dedenroth Bernhoft, der er ekspert i hvidvaskreglerne, undrer sig dybt:
»Danske Bank har en klokkeklar forpligtelse til at slå ned i sådan et tilfælde. Der er jo tale om en tilsyneladende helt almindelig offentlig ansat, som i en årrække har fået udbetalt en stor portion penge oven i hendes sædvanlige løn,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft, der er indehaver af Revisorjura.dk.
I Danmark er alle banker underlagt hvidvaskloven og har som følge deraf en forpligtelse til at kende deres kunder. Denne forpligtelse består ikke blot i at vide, hvem kunderne er, og hvor de bor. Bankerne skal også have et overblik over, hvilke transaktioner der forventes af den enkelte kunde. Eksempelvis forventes der én slags transaktioner af en lønmodtager og en anden slags transaktioner af en virksomhed.
Det er også bankens opgave at overvåge den enkelte kunde. Når der foretages nogle transaktioner, er de så normale for kunden? Hvad der er normalt, afhænger fuldstændigt af den enkelte kunde. Hvis kunden eksempelvis er lønmodtager, der tjener under 500.000 kroner om året, kan banken godt have en bestemt forventning til, hvad en mistænkelig transaktion er, men en anden forventning til for eksempel en virksomhedskunde.
Hvis kunden ad flere omgange overfører store beløb fra en konto til anden, kan en banks kontrolsystem sagtens opdage tegn på hvidvask. Men det afhænger i høj grad af, hvordan pengene er sendt rundt i systemet, fortæller kontorchef i Finanstilsynet Stig Nielsen.
»Det besværliggør processen, hvis pengene er blevet sendt rundt mellem et virvar af selskaber og pengeinstitutter. Bankerne har nemlig tavshedspligt, så de må ikke orientere hinanden,« siger Stig Nielsen.
Ingen grænse
Om den mistænkte i Socialstyrelsens svindelsag udelukkende har gjort brug af elektroniske pengeoverførsler, ved vi ikke. Men såfremt en person er gået ned i en fysisk bankfilial for at sætte mange kontanter ind på kontoen, må det forventes, at banken stiller spørgsmålstegn ved, hvor pengene kommer fra, forklarer Stig Nielsen.
»Det afhænger dog af beløbsstørrelsen. Som almindelig privatkunde vil banken ikke nødvendigvis spørge dig, hvor pengene kommer fra, hvis du kommer med 5.000 kroner, afhængigt af hvordan dine transaktioner i øvrigt ser ud. Men kommer du med 50.000 eller 100.000 kroner, vil du helt sikkert få spørgsmålet og samtidig blive bedt om at dokumentere, hvor pengene stammer fra,« siger han.
Hvorfor er der ingen bestemt grænse for, hvornår alarmklokkerne bør ringe i en bank?
»Der har været en nedre grænse i den tidligere regulering, men den har man fjernet. Med en bestemt beløbsgrænse risikerer man, at de personer, der vil hvidvaske penge eller finansiere terror, holder sig under netop den grænse, uden at nogle personer reagerer. Og det er typisk rigtig små beløb, der bliver sendt rundt i forbindelse med terrorfinansiering,« forklarer Stig Nielsen.
I kølvandet på Danske Banks hvidvasksag, hvor op mod 1.500 milliarder kroner er strømmet gennem bankens estiske filial mellem 2007-2015, har Finanstilsynet udarbejdet en ny vejledning om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask.
Vejledningen, der er lige på trapperne, indeholder nye anbefalinger om, hvad banker bør overveje at holde øje med, når det gælder om at opdage mistænkelige pengestrømme. Et system baseret på mønstergenkendelse kan gøre bankerne klogere på, om bestemte transaktioner afviger fra normalen. Helt vandtæt bliver systemet dog ikke.
»Der findes formentlig ikke nogle systemer, som er 100 pct. tætte, fordi de kriminelle hele tiden vil indrette sig på nye måder. Men hvis man kan nå op på noget over 90 pct., er man også nået langt,« siger Stig Nielsen.
Hos Danske Bank kan og må man ikke kommentere den konkrete svindelsag i Socialstyrelsen. Men i en e-mail udtaler bankens pressechef, Kenni Leth, følgende:
»Vores ansvar er at identificere transaktioner, der kan virke mistænkelige og at indberette dem til myndighederne, der foretager den videre efterforskning. Men vi må imidlertid ikke oplyse, hvilke konkrete transaktioner vi indberetter eller historisk har indberettet til myndighederne.«
Det mangler vi (endnu) svar på
Hvorfor har de store pengeoverførsler ikke fået Danske Banks alarmklokker til at ringe?
Har den mistænkte kvinde haft andre konti end i Danske Bank?
Har Danske Bank indberettet den konkrete sag om mulig hvidvask til Bagmandspolitiet? I så fald vil spørgsmålet være, om Bagmandspolitiet gennem en længere periode ikke har haft tid til at kigge på sagen, eller om de faktisk har kigget på sagen?
