Magtfuld organisation går i rette med regeringens »bureaukratiske« varmepakke og foreslår ny løsning

Ældre Sagen har ikke mange roser til regeringens forslag til en varmepakke, der skal hjælpe økonomisk trængte danskere med stigende energipriser. I stedet har de et andet forslag. Tirsdag gik Folketingets partier i gang med at se på yderligere hjælp.

Administrerende direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup har ikke mange roser tilovers for regeringens varmepakke. I stedet kommer han med sit eget bud på hjælp til danskerne. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Energipriserne er historisk høje, og det presser særligt de danskere der har færrest penge på kistebunden.

Derfor har regeringen med klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i spidsen også præsenteret en hjælpende hånd i form af en varmepakke på 100 millioner kroner.

De 100 millioner samles i en pulje, som kommunerne kan søge fra for at få dækket »direkte merudgifter til for eksempel personligt tillæg til pensionister og enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere«.

Den løsning får dog ikke rosende ord med fra Ældre Sagen, som repræsenterer mere end 915.000 medlemmer over hele landet.

»Man beder kommunerne om at komme med et personligt tillæg til dem, der er i økonomisk nød. Det er slet ikke en løsning, fordi kommunerne i forvejen kan og skal hjælpe med varmeregningen. Så man løber en åben dør ind, og hvis de penge lægges ud til kommunerne, så bliver det et tilskud til dem og ikke borgerne,« siger den administrerende direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup.

Hvis man fra politisk side ønsker at holde hjælpen på et prisniveau på omkring 100 millioner kroner, bør man ifølge Bjarne Hastrup forbedre den allerede eksisterende kommunale ordning for varmetillæg. Her kan pensionister eller førtidspensionister få et tilskud, hvis deres varmeregning overstiger  5.500 kroner og 8.250 kroner for henholdsvis enlige og par.

Det konkrete varmetillæg udregnes ud fra borgernes personlige oplysninger, men som hovedregel kan man få dækket omkring 75 procent af beløbet over de 5.500 og 8250 kroner op til 13.000 kroner om året. Tilskuddet falder så procentvist, hvis varmeregningen stiger.

»Den nemmeste måde at løse problemet på uden at gøre det bureaukratisk vil være, at man henover vinteren forhøjer grænsen for, hvornår man giver 75 procent i tilskud fra 13.000 kroner til 19.000 kroner. Hvis man gør det, så er det bare Udbetaling Danmark, der skal overtage opgaven, og så rammer man dem, der har brug for det – folkepensionister og personer med lav indkomst,« siger Bjarne Hastrup og tilføjer:

»Det kan man nok godt klare inden for en ramme på omkring 100 millioner kroner. I stedet for at man kommer med den der bureaukratiske løsning, hvor man skal ud og endevende folks økonomi.«

Den grønne check

Selvom ovenstående model vil kunne hjælpe med de stigende energipriser, så foreslår Ældre Sagen faktisk en mere omfattende løsning. Organisationen mener, at man fra politisk side skal kigge mod skattenedslaget »den grønne check« og hæve det tillæg, som de ringest bemidlede borgere får på deres skattenedslag.

Den grønne check er et beløb, der automatisk bliver regnet med på borgernes forskudsopgørelse, og er afhængig af indkomst. Man får et tillæg til den grønne check på 280 kroner i 2022, hvis man tjener mindre end 250.800 kroner i 2022.

Det er beløbet på 280 kroner, som Ældre Sagen vil hæve med 1.000 kroner.

»Med årsopgørelsen i marts måned kan man indregne de 1.000 kroner meget let og derfor imødekomme et økonomisk behov hos alle de her mennesker meget hurtigt,« siger Bjarne Hastrup.

Der er omkring to millioner mennesker, som får af tillægget til den grønne check, og derfor vil løsningen også koste statskassen to milliarder kroner. Et noget større beløb end det, der indtil videre har været i spil.

Men Bjarne Hastrup fremhæver, at det ikke er så langt fra de tiltag, man har lavet i de andre skandinaviske lande. I Sverige har den svenske regering afsat seks milliarder svenske kroner til de familier, der er hårdest ramt af stigende elpriser, mens man i Norge har afsat knap 3,7 milliarder kroner.

»Det her er en langt bedre løsning end regeringens forslag, hvor man har været ude med en rigtig bureaukratisk brøler,« siger Bjarne Hastrup og understreger behovet for hjælp:

»Vi hører om folk, der begynder at slukke køleskabene om natten. Hold nu op – kom nu de her mennesker til hjælp.«

Skyder med spredehagl

Louise Aggerstrøm er privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank. Hun peger på, at man ved at hæve tillægget til den grønne check vil være sikker på at hjælpe de borgere, der har den laveste indkomst.

»Men det er lidt skudt med spredehagl i forhold til dem, der er ramt af energipriserne. Der er jo en del fjernvarmekunder, som oplever faldende priser. Så med den metode vil pengene ikke være målrettet dem, som bliver ramt af de stigende priser,« siger Louise Aggerstrøm.

Hun mener, at det samme dilemma gør sig gældende ved Ældre Sagens forslag om at hjælpe gennem det allerede eksisterende varmetillæg.

»Det er lidt den samme problematik som før, og her har du så endnu færre personer med. Du kan jo sagtens være på kontanthjælp, overførselsindkomst eller bare have en lav løn. Og hvis din varmeregning så er meget høj i forhold til din indkomst, så er det ikke sikkert, at du er med der,« siger Louise Aggerstrøm.

Louise Aggerstrøm fortæller også, at det ikke bare er lige til at hjælpe med de stigende varmeregninger. Der er nemlig en lang række af faktorer, som spiller ind på prisen, som man bør tage in mente, når man beslutter, hvordan man skal hjælpe.

»Der er nogle afvejninger i det her om, hvor meget det må koste, og hvor målrettet det skal være. Om det skal være målrettet efter indkomst eller udgift. Og så skal man gøre sig nogle langsigtede overvejelser omkring den grønne omstilling, hvor man på sigt nok ikke vil have, at folk skal have gasfyr for eksempel,« siger Louise Aggerstrøm.

Socialdemokratiets klima-, energi- og forsyningsordfører, Anne Paulin, er uenig i kritikken fra Ældre Sagen.

»Jeg mener ikke, at det bureaukratisk at tilføre flere penge til en ordning, der allerede eksisterer. Når det er sagt, så er det ikke alle, der kan benytte sig af ordningen, da den er målrettet de økonomisk sårbare pensionister og kontanthjælpsmodtagere,« skriver hun i en sms og tilføjer:

»Vi ser med meget stor alvorlighed på de store prisstigninger, som særligt gaskunderne har oplevet, og vi har derfor indkaldt partierne til drøftelser om yderligere muligheder her til eftermiddag,« siger Anne Paulin.

På mødet præsenterede de forskellige partier deres løsninger, og nu skal ministeriet kigge på de mange forskellige udspil, inden de reelle forhandlinger kan gå i gang. Det vides endnu ikke, hvornår de vil blive afholdt.