Lønningerne tager største hop i 12 år

Lokale lønforhandlinger blev udskudt sidste år og er delvis årsag til højeste lønstigninger i årevis.

Lønningerne har særligt været stigende i byggebranchen det seneste år, hvor de gennemsnitlige lønninger er steget med omkring fire procent. (Arkivfoto) Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lønningerne på det private arbejdsmarked tog et markant hop i andet kvartal, der ikke er set højere i årevis.

I andet kvartal lå de gennemsnitlige lønninger 3,1 procent højere end for et år siden.

Det viser lønstatistik fra Dansk Arbejdsgiverforening, der dækker omtrent halvdelen af det private arbejdsmarked.

Der er tale er den højeste stigning siden 2009.

Der er en række forhold relateret til coronaudbruddet, som er medvirkende til, at stigningen er så høj.

Det skyldes blandt andet, at lokale lønforhandlinger på mange arbejdspladser blev udskudt fra foråret 2020 til efteråret 2020.

Derudover har der været flere betalinger af tillæg i forbindelse med genåbningen i foråret. Det gælder især servicebranchen, som blandt andet tæller restauranter og barer.

Hos Arbejdernes Landsbank påpeger privatøkonom Brian Friis Helmer, at coronakrisen ikke har ændret på, at de fleste får lidt mere i løn hvert år.

»Danskerne har år efter år fået mere i lønningsposen, og det har krisen i det store og hele ikke ændret synderligt på, selv om den ramte dansk økonomi med en forhammer.«

»I krisens indledning fik lønningerne et mindre tilbageslag, men er siden vendt hurtigt retur til udgangspunktet,« siger han i en skriftlig kommentar.

Lønningerne er især steget i byggebranchen det seneste år, hvor de gennemsnitlige lønninger er fire procent højere end for et år siden.

I flere brancher – herunder netop byggeriet – meldes der om mangel på hænder i øjeblikket.

Brian Friis Helmer mener, at det vil give anledning til bekymring for en overophedning af økonomien, hvis lønningerne begynder at stige i et for hurtigt tempo, mens der samtidig er mangel på arbejdskraft.

Han mener ikke, at vi er der endnu.

»Det er ikke noget, som vi endnu ser i tallene for alvor til trods for stigningen, for ledigheden er raslet ned og står på dørtærsklen til ledighedsniveauet før krisen og dermed også den strukturelle ledighed (bundniveauet for ledigheden, red.).«

»Men fortsætter ledigheden ræset mod bunden, så kan det sætte pres på lønningerne herhjemme,« siger han i en kommentar.

/ritzau/