Lizette Risgaards afgang tog fagbevægelsen på sengen – og den har åbnet for et hidtil uset magtskifte

Afsløringen af Lizette Risgaards grænseoverskridende adfærd kom på det værst tænkelige tidspunkt for fagbevægelsen, lyder det enstemmigt fra centrale kilder. Hvem der fremover skal sidde på magten, deler til gengæld vandene. Er det de offentliges tur?

Der gik under tre dage, fra Berlingske og Ekstra Bladet bragte historier om Lizette Risgaards upassende adfærd, til hun trak sig som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation. I spekulationerne om hendes efterfølger taler flere om, at det kan være de offentligt ansattes tur til at besætte formandsposten. Asger Ladefoged

Tidligt tirsdag morgen mødes forretningsudvalget i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Tilsammen repræsenterer udvalgets 22 forbundsformænd langt over en million lønmodtagere på både det offentlige og private arbejdsmarked, og i kølvandet på den nyligt fratrådte formand Lizette Risgaards afgang skal de snart finde en ny frontfigur til at samle dem.