Whistleblowerordningen hos Fagbevægelsens Hovedorganisation blev oprettet som direkte konsekvens af Lizette Risgaards grænseoverskridende adfærd.
Hændelsen, der førte til oprettelsen af whistleblowerordningen, er tidligere blevet beskrevet i Berlingske og Ekstra Bladet.
Det drejer sig om en yngre ansat i FH, der i august 2021 blev klappet tre gange på bagdelen af Lizette Risgaard efter Lønmodtagernes Topmøde.
En ung kvinde så det ske, og orienterede efterfølgende næstformand Nanna Højlund om episoden.
Og det var altså på baggrund af den konkrete henvendelse, at FH i 2021 oprettede en whistleblowerordning, der skulle håndtere sager af den karakter. Det bekræftede FH lørdag aften over for DR.
Berlingske og Ekstra Bladet kunne desuden torsdag fortælle om dokumentation, der entydigt peger på, at den øverste ledelse i FH i flere år har kendt til problemerne med Lizette Risgaards grænseoverskridende adfærd.
Dokumentationen viser, at ledelsen også er blevet bekendt med konkrete enkeltsager.
Retningslinjer for god opførsel
DR skriver på baggrund af en mail fra FH, hvor næstformand Nanna Højlund beretter om forløbet efter henvendelsen fra den unge kvinde.
FH skriver i mailen, at Nanna Højlund efter snakken med den unge kvinde tog initiativ til en snak med Lizette Risgaard. De snakkede ifølge Nanna Højlund om, hvordan man som magtfuldt menneske har et særligt ansvar for, hvordan man opfører sig over for mennesker med mindre magt end en selv.
Desuden beskrives det, at manden ikke følte sig krænket over episoden. Det fremgår også af Berlingskes og Ekstra Bladets beskrivelse af forløbet, at manden ikke fandt det seksuelt krænkende, men at han frygtede for konsekvenserne ved at sige fra.
Han mente også, at håndteringen af sagen var kritisabel, herunder at Lizette Risgaard ifølge ham aldrig kontaktede ham efterfølgende for at snakke om episoden eller sige undskyld.
Det var ikke kun med whistleblowerordningen, at FH tog affære i kølvandet på henvendelsen.
Der blev også lavet et code of conduct med retningslinjer for god adfærd.
»Det blev udarbejdet og kom til vedtagelse i FU (forretningsudvalget, red.), og den proces var afsluttet i februar 2022. Whistleblowerordningen blev vedtaget af et enigt forretningsudvalg og senere en enig hovedbestyrelse i FH i forhold til at håndtere sager af denne karakter,« skriver FH i mailen til DR.
Flere andre kendte også til grænseoverskridende adfærd
Nanna Højlund er ikke den eneste fremtrædende stemme på fagforeningsområdet, der har kendt til Lizette Risgaards grænseoverskridende adfærd.
Afsløringerne i Berlingske og Ekstra Bladet kommer heller ikke bag på Tine Aurvig-Huggenberger, der er tidligere næstformand i LO. Det fortalte hun lørdag til Berlingske.
»Jeg er ikke overrasket, for det er noget, der har været snakket om i ganske mange år, helt tilbage til da hun var næstformand. Jeg er måske overrasket over, at der ikke er blevet gjort noget før,« lød det fra Tine Aurvig-Huggenberger.
FOAs formand, Mona Striib, har også haft viden om anklagerne om upassende opførsel. Det fortæller hun til TV 2.
Mona Striib blev tilbage i september 2021 kontaktet af en journalist om en sag, hvor en person havde oplevet, at en anden person havde været udsat for upassende opførsel af Lizette Risgaard.
Ifølge Mona Striib mente den anden person dog ikke selv, at det var tilfældet.
»Ledelsen gik ind i sagen, men personen fastholdt, at vedkommende ikke havde været udsat for noget. Og dermed forsvandt sagen,« siger hun til TV 2.
Lizette Risgaard fortalte fredag i et interview med TV 2, at hun havde ændret adfærd fra »i går«.
»Jeg vil sige – jeg er en fysisk person. Jeg krammer rigtig meget. Men det er ikke på den måde, at jeg overfalder dig, når vi mødes. Men det er klart, at der er rigtig mange mennesker, som jeg er vant til at kramme eller stå tæt ved siden af – det er klart, at min adfærd... den er ændret fra i går,« sagde hun til TV 2.
Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra FH.
