Vækkeuret ringer kl. 05.30 hjemme hos strategidirektør og bestyrelseskvinde Lisbeth Knudsen. Først på programmet er altid at læse fem danske aviser: Berlingske, Politiken, Jyllands-Posten, Børsen og Information. Dernæst følger en – digital – bladren i Financial Times, gerne også lidt Economist og nogle gange New York Times. Så er dagen i gang.
Herefter følger arbejde og møder frem til ved 17-18-tiden. Hvis der ikke er noget aftenmøde, holder hun fri nogle timer. Men så sætter hun sig gerne igen fra ved 21-tiden nogle timer frem.