Ledere ser mere positivt på hjemmearbejde efter corona – medmindre medarbejderen er handicappet: »Det er så ærgerligt«

Ny undersøgelse peger på, at at over halvdelen af danske ledere er positive over for tanken om at ansætte en person, som enten helt eller delvist arbejder hjemmefra. Men sandsynligheden falder markant, hvis ansøgeren har et handicap.

For mange handicapede kan det være til stor gavn at have mulighed for at arbejde hjemmefra. Det ønske kan dog minimere deres mulighed for at komme i beskæftigelse, viser ny undersøgelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Flere ledere peger på, at nedlukningen af Danmark under coronakrisen har medført positive erfaringer, når det handler om medarbejdernes arbejdsliv.

Mens nogle virksomheder allerede har indført mere hjemmearbejde fortæller andre, at de for fremtiden vil være mere tilbøjelige til at ansætte personer, som enten arbejder helt eller delvist hjemme.

Det viser en ny undersøgelse, som analyse- og konsulentvirksomheden Epinion har foretaget for Det Centrale Handicapråd. Her har man taget temperaturen på arbejdsmarkedets rummelighed efter coronakrisen.

Undersøgelsen viser blandt andet, at de adspurgte ledere ser positivt på erfaringerne med hjemmearbejde.

59 procent svarer, at de sandsynligvis vil ansætte en medarbejder, som enten helt eller delvist arbejder hjemmefra.

Dog falder denne sandsynlighed markant, hvis personen har et handicap. Således er det kun 31 procent af lederne, der vil ansætte en person med et fysisk handicap, mens 20 procent af lederne vil ansætte en person på hjemmearbejde, hvis de har et psykisk handicap.

Og det er problematisk, mener Liselotte Hyveled, som er formand for Det Centrale Handicapråd.

Ifølge hende understreger undersøgelsen, at der fortsat er en »masse fordomme og bekymringer« forbundet med at ansætte medarbejdere med et handicap. Dertil understreger hun, at tilbuddet om hjemmearbejde kan have en afgørende betydning for ansatte med handicap.

»Selv om man har en svækket krop eller en svækket psyke, har mange af de her mennesker et klogt hoved, hvor de kan bidrage med utrolig meget. Men det kan være meget, meget svært for dem at sidde fysisk på en arbejdsplads, hvor de kan være ekstra udfordret med deres handicap. Det kan være, at de har fysisk svært ved at komme på arbejde, eller at de bliver psykisk udfordret af den larm og det sociale miljø, der er på arbejdspladsen,« lyder det fra Liselotte Hyveled.

»Hvis de i stedet kan få et fleksibelt arbejde, hvor man måske kan tage nogle pauser, når man har brug for det og er i et hjemmevant miljø, kan det betyde, at man bliver mere effektiv og bedre kan fastholde et arbejde,« tilføjer hun.

En generel tendens

I 2019 foretog Center for Handicap og Beskæftigelse en undersøgelse, hvor man konkluderede, at arbejdsgivere i højere grad sorterer kvalificerede ansøgere fra, hvis de sidder i kørestol.

Undersøgelsen var baseret på svar fra cirka 2.000 arbejdspladser og viste, at arbejdsgiveres villighed til at ansætte en kvalificeret ansøger falder fra cirka 70 procent til cirka 22 procent, såfremt ansøgeren sidder i kørestol. Begrundelsen lød blandt andet, at der skulle laves mindre tilpasninger på arbejdspladsen på grund af dette.

Og ifølge Ditte Shamshiri-Petersen, som er lektor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet samt forsker ved Center for Handicap og Beskæftigelse, understøtter den nye undersøgelse fra Det Centrale Handicapråd samme konklusion.

»Undersøgelsens fund stemmer meget godt overens med den villighed, der er til at ansætte personer med handicap generelt,« siger Ditte Shamshiri-Petersen.

Selv om undersøgelsen fra 2019 primært berører fysisk handicap med personer i kørestol, medgiver Ditte Shamshiri-Petersen, at der er større sandsynlighed for, at en arbejdsgiver ansætter personer med et fysisk handicap frem for et psykisk:

»Vi ved fra forskningen, at villigheden til at ansætte handicappede personer falder, når personen har et fysisk handicap og falder yderligere, når handicappet er psykisk. Meget peger på, at det er mere stigmatiserende at have et psykisk handicap end et fysisk,« siger hun.

»Det handler om, at det for mange kan være vanskeligere at forholde sig til det psykiske handicap. Et fysisk handicap er ofte mere synligt end et psykisk, og arbejdsgiveren har dermed et bedre begreb om, hvad handicappet består i, og hvordan man er arbejdshæmmet,« forklarer Ditte Shamshiri-Petersen.

I undersøgelsen fra Det Centrale Handicapråd, svarede 65 procent af de adspurgte, at den største bekymring ved at ansætte en person med et fysisk handicap var tvivlen om, hvorvidt personen havde evnerne til at løse vedkommendes arbejdsopgaver. Tilsvarende svarede 52 procent af lederne samme svar, såfremt ansøgeren har et psykisk handicap.

Undersøgelsens fund overrasker heller ikke Liselotte Hyveled, formand for Det Centrale Handicapråd. Ifølge hende bakker den blot op om de erfaringer, man har allerede har i rådet.

Derfor understreger hun nødvendigheden af et rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til at ansætte handicappede medarbejdere, men hvor arbejdspladsen også kan tilbyde fleksibelt arbejde med ordninger såsom hjemmearbejde.

»Det er så ærgerligt at se denne udvikling. Vi har alle en samfundsmæssig opgave i at sikre at få dem, der kan og vil i arbejde,« siger hun.

»Det er selvfølgelig ikke alle jobs, der er egnet for folk med et handicap, men der er mange, som er. Og der er en kæmpe gevinst for alle i at få dem, der kan og vil i arbejde. Det øger beskæftigelsen, og det er godt for den enkelte virksomhed, fordi de kan få en masse dygtig arbejdskraft.«