Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Unge med handicap skal hjælpes til at gennemføre en erhvervsuddannelse

»Det er absurd, at hvis du er elitesportsudøver, kan du få en forlænget uddannelsesaftale med Team Danmark støtte, men ikke hvis du er så uheldig at få eller være født med et handicap. Så er det bare bad luck.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Unge med handicap skal hjælpes

Som forælder til døtre med fysiske eller psykiske udfordringer oplever jeg, at det er sværere at få opmuntret dem til at tage en uddannelse.

Allerede tidligt sker der et svigt, når skolen ikke sætter ind med den rette støtte, som gør, at de kan bestå grundskolen trods deres særlige behov og kunne starte på en ungdomsuddannelse. Mine døtre går i dag på FGU, for at få løftet karaktererne og forhåbentlig kunne komme ind på en ungdomsuddannelse. Noget vi som forældre har frygtet under hele sygdomsforløbet, kommer de nu til at få en uddannelse? Kan de opfylde kravene til uddannelse? Kan de nu få en læreplads? Og samme følelser og tanker går de unge med handicap med.

Jeg mener, at flere unge med handicap skal hjælpes og støttes til at gennemføre en erhvervsuddannelse, fordi en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder viser, at man har 36 pct. større risiko for at frafalde erhvervsuddannelse, hvis man har et handicap. Det til trods for, at det er en menneskeret at have lige adgang til uddannelse. Det er en del af de 17 verdensmål, som FN vedtog i 2015, og politisk er det her i Danmark bestemt, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Selvfølgelig vil jeg som forælder hjælpe, støtte og opfordre til, at de unge handicappede får en ungdomsuddannelse, det er en menneskeret, men virkeligheden ser bare anderledes ud, når de unge skal ud og søge job eller læreplads. Og når jeg så læser rapporten, bekræfter det mig i, at det kun bliver sværere, og det er stærkt bekymrende, at det faktisk går baglæns med ligestillingen på handicapområdet i forhold til uddannelse.

Det er absurd, at hvis du er elitesportsudøver, kan du få en forlænget uddannelsesaftale med Team Danmark støtte, men ikke hvis du er så uheldig at få eller være født med et handicap. Så er det bare bad luck.

Når nu det er indskrevet i de 17 verdensmål på hele syv punkter, som for eksempel kvalitetsuddannelse, anstændige jobs og økonomisk bæredygtighed, mindre ulighed, bæredygtige byer og lokalsamfund osv. er der da alt mulig grund til at gribe handsken, inden den lander på gulvet og bare efterlade den, uden at se sig tilbage - og samtidig brokke sig over alle dem på offentlig forsørgelse.

Så kære arbejdsgivere, handicaporganisationer, erhvervsskoler og politikere, sæt jer ned sammen og få skabt en god ordning, så alle kan bruge deres ret til uddannelse. Bo Niels Rosenberg, Bjæverskov

Nedtur

Er jeg den eneste, der føler mig desillusioneret? Da Mette Frederiksen blev statsminister og engageret med store ærlige øjne udtrykte, at »vi skal passe godt på hinanden«, troede jeg, at det gjaldt ALLE danskere. Efterhånden står det mig klart, at med »hinanden« mener hun »socialdemokraterne«. Oplægget til udligningsreformen viser det så tydeligt.

Fremover vil jeg nok være lidt mere skeptisk, når vores statsminister prøver at udstråle empati. Anna Dawids, København K

Bankbokse er ikke løsningen mod negative renter

I et indlæg 2. marts udtrykker Else Johannessen sin frustration over, at flere danske banker er begyndt at opkræve negative renter for privatkunder og slår til lyd for, at man i stedet hæver sine penge og lægger dem i en bankboks.

Jeg kan sagtens forstå frustrationen. Vi er alle vant til, at man får noget ud af at spare op og sætte sine penge i banken. Sådan er det normalt.

Men verden er ikke længere, som vi har været vant til. En række internationale økonomiske forhold har medført, at bankerne i dag er tvunget til at placere deres likviditet til negative renter, fx i Nationalbanken. Og det betyder, at når det handler om indlån, så sælger bankerne deres varer til under indkøbspris, hvis de holder indlånsrenten på nul. Det er en udfordring. Det er på den baggrund, at nogle nu skal betale en negativ rente til banken. Men med til historien hører jo, at det går begge veje, så mange danskere får en negativ rente den anden vej på fx deres realkreditlån. Men det hører man sjovt nok ikke så meget kritik af.

Jeg kan sagtens forstå, at man ønsker at få mest ud af sin opsparing. Men at lægge sine sparepenge i en bankboks er ikke løsningen. I stedet kan man overveje, hvor meget man vil have stående i banken. Nogle af pengene kunne bruges på at betale af på eksisterende lån, eller man kunne vælge at investere. En analyse fra Finans Danmark viser, at danske husholdninger kunne være mere end 200 mia. kr. rigere, hvis de fra 2006 til 2016 havde investeret 50 pct. af deres indestående på bankkontoen. Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark