Ledere: Mavebluser, korte shorts og joggingtøj hører ikke til på arbejdspladsen

Selv om det danske sommervejr ikke indbyder til det, kan det under alle omstændigheder være en god idé at efterlade den lette påklædningen i garderoben frem for at vise den frem på arbejdspladsen. Et flertal af danske ledere accepterer nemlig ikke en række beklædningsgenstande i arbejdstiden, viser ny undersøgelse.

Størstedelen af de adspurtge ledere har enten nedskrevne regler eller udtalte forventninger for medarbejderes påklædning på arbejdspladsen. Alligevel har hver anden leder påtalt en medarbejder for vedkommendes påklædning. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen

Korte shorts, lette kjoler og mavebluser.

Når den danske sommer tillader det, kan det for de flestes vedkommende være fristende med en lettere påklædning. Men uanset vind og vejr skal medarbejdere ikke regne med, at chefen påskønner enhver påklædning på arbejdspladsen.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af fagforbundet Ledernes Hovedorganisation blandt 5.838 ledere fordelt i hele landet.

Undersøgelsen viser blandt andet, at et flertal af de adspurgte ledere ikke vil acceptere en række beklædningsgenstande blandt de ansatte på arbejdspladsen.

Mest udskældt er den ellers moderne mavebluse og såkaldte crop top. Her har hele 88 procent af lederne svaret, at de under ingen omstændigheder vil se deres medarbejdere møde på arbejde i en bluse med kig til maveskindet.

Men det kan også være en idé at tildække kroppen godt under maveregionen, da mere end hver tredje leder ikke accepterer korte shorts eller korte kjoler og nederdele blandt medarbejderne.

Det at have en dresscode giver en klarhed om, hvad man som medarbejder kan have på i arbejdstiden, så de ansatte ikke kommer til at træde ved siden af uden skyld.

Dertil svarer 85 procent, at de ikke ønsker at se joggingtøj som del af påklædningen på arbejdspladsen, mens 51 procent af lederne svarer, at de ikke ønsker at se medarbejdere iført kasket i arbejdstiden. 23 procent af lederne accepterer ikke synlige tatoveringer, piercinger eller vildt farvet hår.

Flemming Andersen, ledelsesrådgiver hos Ledernes Hovedorganisation, står blandt andre bag undersøgelsen. Han peger på, at ledernes præferencer i medarbejdernes påklædning skyldes et ønske om, hvordan medarbejderne repræsenterer virksomheden udadtil.

»Virksomhederne kan have et ønske om at repræsentere en bestemt identitet. Og der kan det, at medarbejderne eksempelvis viser sin mave ved at iføre sig en mavebluse stride imod det bestemte image, som virksomheden ønsker at være kendt for,« siger han.

Påtaler til medarbejdere

I undersøgelsen svarer 31 procent af lederne, at deres arbejdsplads har nedskrevne regler for medarbejderes påklædning på arbejdspladsen, mens 46 procent af lederne svarer, at arbejdspladsen har udtalte forventninger til påklædningen, selv om de ikke er direkte nedskrevet. 24 procent af lederne svarer, at de hverken har regler eller udtalte forventninger til påklædning på jobbet.

Til trods for at langt størstedelen af lederne giver udtryk for at have enten nedskrevne regler eller udtalte forventninger til hvilket tøj, medarbejderne møder op i på arbejdspladsen, viser undersøgelsen, at reglerne langt fra overholdes.

For hver anden leder svarer, at de enten en eller flere gange har måttet påtale en medarbejders påklædning. Dertil svarer 45 procent, at de aldrig har påtalt en medarbejder for vedkommendes valg af tøj.

Derfor påpeger ledelsesrådgiver Flemming Andersen, at det for ledelsen i virksomheder kan være fordelagtigt at have en decideret dresscode, så medarbejderne ikke får påtalelser uden skyld.

»Det at have en dresscode giver en klarhed om, hvad man som medarbejder kan have på i arbejdstiden, så de ansatte ikke kommer til at træde ved siden af uden skyld. Man bør have en nedskreven klar dresscode, hvor man måske supplerer med nogle billeder, som kan præcisere, hvad man mener,« siger Flemming Jensen.

»Uanset bør man gøre meget ud af at italesætte forventninger til påklædning, så de ansatte ikke kommer galt afsted,« tilføjer han.