Landbrugets cheflobbyist forud for varmt klimaefterår: »Får vi en høj CO2-afgift, er der ikke mange andre muligheder end at skyde koen«

I løbet af få uger går forhandlingerne i gang om, hvor meget og hvordan dansk landbrug skal bidrage til at Danmark når målet om at udlede 70 procent mindre CO2 i 2030. Berlingske har talt med landbrugets cheflobbyist, Anne Lawaetz Arhnung, der er adm. direktør for Landbrug & Fødevarer, som især frygter én ting – og det er ikke, at danskerne spiser færre røde bøffer.

»«Anne Lawaetz Arhnung er adm. direktør i Landbrug & Fødevarer. Hun står over for et efterår, hvor Folketingets politikere skal blive enige om en sektorstrategi for landbrugets klimaindsats. Hun frygter, at politikerne vælger at indføre en CO2-afgift, som også omfatter landbruget. Tobias Kobborg

Måske bortset fra elbiler er der ikke meget, der kan fyre op under klimadebatten, som når emnet landbrug og fødevarer kommer på bordet.

Landbrugets cheflobbyist, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer Anne Lawaetz Arhnung, er da heller ikke i tvivl om, at efteråret 2020 bliver særdeles varmt for danske landmænd og fødevareproducenter. Som alt ser ud nu, tegner landbruget til at være den største klimasynder, når vi når til 2030, og derfor er presset for at indføre skrappe klimatiltag mod branchen stort fra flere sider.