Krakket kryptokonge sidder alene på anklagebænken. Selv hans ekskæreste vidner imod ham

Den faldne kryptokonge Sam Bankman-Fried sidder på anklagebænken i en bedragerisag, der netop er startet for en domstol i New York. Han risikerer op mod 115 års fængsel for krakket i FTX, der var en af verdens største kryptobørser. Sagen opruller to vidt forskellige udlægninger af, hvad der gik galt. Og få tror på hans version.

I december 2022 – omkring det tidspunkt, da Sam Bankman-Fried blev anholdt efter krakket i kryptobørsen FTX – fik han et brev fra sine forældre.

»Du er uskyldig,« skrev de. »Et år fra nu er der en ikketriviel chance for, at verdens vrede er rykket videre til en anden skurk.«