Efter et mindre indbringende 2022 er de allerrigeste amerikanere tilbage på sporet.
Det skriver magasinet Forbes, som har offentliggjort sin årlige liste over de 400 rigeste amerikanere.
Sidste år tabte de 400 til sammen 500 milliarder dollar – men i 2023 har de fået det hele tilbage.
Navnene på listen er nu til sammen svimlende 4.500.000.000.000 (4,5 billioner) dollar værd, hvilket er det samme som rekorden, der blev sat i 2021.
Det kræver 2,9 milliarder dollar at komme på listen. Det gjorde det også for to år siden.
Allerøverst findes Tesla- og SpaceX-milliardæren Elon Musk med en formue på 251 milliarder dollar. Det efterlader god plads ned til listens nummer to, Amazon-magnaten Jeff Bezos, hvis formue er anslået til 161 milliarder dollar.
Forbes bemærker ligeledes, at tidligere præsident Donald Trump ikke er at finde blandt de 400 rigeste. Hans formue faldt 19 procent, lyder det.
Top-20 kan du se lige her. Resten af listen finder du hos Forbes.