Kommentar: Retsopgøret efter finanskrisen er fuset ud

Jens Christian Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Statens skraldespandsselskab, Finansiel Stabiliet, fik en konkret, tiltrængt sejr, da Højesteret stadfæstede dommen fra landsretten mod tre ledende bankfolk i den krakkede Capinordic Bank. Men om det også resulterer i en samlet sejr for Finansiel Stabilitet, når hele boet efter finanskrisen skal gøres op, er en helt anden sag.

Det store forkromede retsopgør efter finanskrisen for ti år siden er nemlig ved at fuse ud. Skal man trække en streg i sandet i dag, må Finansiel Stabilitet placeres som en af de store tabere. Ikke meget er gået Finansiel Stabilitets vej.

De tre i Capinordic Bank-toppen, formanden Claus Ørnskov, bestyrelsesmedlem Lasse Lindblad og direktør Henrik Juul skal betale en samlet erstatning på 89 mio. kr. til Finansiel Stabilitet. Det er første gang – efter finanskrisen for ti år siden – en bankledelse af Højesteret bliver dømt for at være dårlige bankfolk.

Finanskrisen efterlod op til flere bankkratere i Danmark. Roskilde Bank, EBH Bank, Amagerbanken og et par håndfulde andre banker måtte dreje nøglen om, fordi bankledelserne havde kastet sig ud i så uoverskuelige og så tabsgivende kreditter, at bankerne endte med at gå konkurs.

De konkursramte banker endte i Finansiel Stabilitet, som efterfølgende fór ud med brask og bram og krævede de ansvarlige topledere i disse banker stillet til ansvar med både strafferetlige sager og civile erstatningssager. I det store billede er disse opgør dog senere blevet voldsomt indskrænket og reduceret i omfang. Det har skabt store frustrationer både på Christiansborg og generelt i samfundet.

Bagmandspolitiet (SØIK) var inde at kigge på en række af disse bankkrak for at se, om der kunne rejses strafferetlige sager mod topfolkene i bankkrakkene. Det kunne der ikke – det var lovgivningen på området ikke til.

I stedet gik Finansiel Stabiliet i kødet på bankledelserne med store erstatningskrav. Ledelse og revision i Roskilde Bank blev stævnet for en mia. kr., Amagerbankens ledelse for 900 mio. kr. og så videre. Disse krav er siden reduceret betydeligt, og Finansiel Stabilitet har samtidig lidt nederlag i en række af disse sager. De ansvarlige bankledelser er ved de foreløbige retsinstanser gået fri.

Amagerbankens ledelse er tidligere blevet frifundet ved byretten. Ankesagen er netop begyndt ved landsretten, dog i en betydelig beskåret udgave.

Det er således svært at betragte Capinordic Bank-sagen ved Højesteret som en prøvesag for de efterfølgende banksager. Ledelsen i Capinordic Bank er ikke gjort ansvarlig for og dømt for systemfejl i banken, men alene på dårlig kreditbehandling af 11 konkrete bankengagementer.

Retsopgøret efter finanskrisen for ti år siden er på det seneste blevet overskygget af hvidvaskskandaler, udbytteskattesager og andre kedelige sager for finansen. Bankkrakkene synes uendeligt langt væk, den offentlige interesse er fordampet. Det kan resultere i, at en række af de sager, vi ser i kølvandet på finanskrisen for ti år siden, gentager sig ved den næste finanskrise.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Bankkrakkene synes uendeligt langt væk, den offentlige interesse er fordampet.«