En pakke Lurpak-smør til 28 kroner er om noget blevet symbolet på de voldsomme prisstigninger, som har ramt Danmark i kølvandet på krigen i Ukraine og energi- og forsyningskrisen.
Sidste år blev spekulationerne om, hvorvidt producenter og detailkæder benyttede krisestemningen til at sætte priserne uforholdsmæssigt meget i vejret og dermed score kassen i ly af inflationen for meget for daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S).
»Vi aktiverer nu et omfattende pristjek af prisstigninger på energi for eksempel el og på dagligvarer som for eksempel smør og æg, så vi kan få eventuelle urimeligheder for forbrugerne frem i lyset,« lød det dengang fra Simon Kollerup i en pressemeddelelse.
Men næppe var Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gået i gang med opgaven, før valget var udskrevet, og siden er der ikke sket så meget.
For godt en uge siden kunne Berlingske konstatere, at mens inflationen var faldet de seneste par måneder, gaspriserne havde nået et nyt lavpunkt, og el også var blevet billigere, stod et spørgsmål tilbage:
Hvorfor bliver danskernes smør ikke billigere?
Konkurrencestyrelsen lovede i den forbindelse, at analysen ville komme snarest uden dog at svare på, hvornår det var, mens den nuværende erhvervsminister, Morten Bødskov (S), sendte en mail til Berlingske, hvor han skrev:
»Jeg forventer selvfølgelig, at styrelsen siger til, hvis de opdager noget, som stikker ud. For det er vigtigt, at når omkostninger til energi og råvarer falder, at vi ser, at konkurrencen virker, så forbrugerpriserne falder,« lyder det i et skriftligt svar fra Morten Bødskov.
Samtidig blev mejerigiganten Arlas topchef, Peder Tuborgh, på kommentatorplads i Berlingske opfordret til at komme med en forklaring på de tårnhøje smørpriser.
Konklusionen er klar
Fredag eftermiddag offentliggjorde Konkurrencestyrelsen så den længe ventede analyse.
Og skal man tro analysen, er de danske forbrugere ikke blevet flået af smørproducenter, gasselskaber og supermarkeder i ly af krigen i Ukraine og energikrisen – i hvert fald ikke hvis vi sammenligner med prisudviklingen i Holland, Tyskland og Sverige.
Konklusionen er klar: Generelt er de danske priser ikke steget mere end priserne i andre europæiske lande. Faktisk er fødevarepriserne steget mindre i Danmark sidste år, end i Holland, Tyskland og Sverige, som der er blevet sammenlignet med.
Og der er – med undtagelse af søtransport og dele af forsyningssektoren – ingen tegn på, at avancerne har været stigende i 2022.
Det skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse fredag.
Heller ikke når det gælder gaspriserne eller de meget omdiskuterede smørpriser er der noget at komme efter. De gennemsnitlige priser på årsbasis ligger på niveau med priserne i Holland, Tyskland og Sverige.
Der er dog forskelle inden for energiområdet. Priserne på natur- og bygas er ifølge statistikkerne steget mere end i Holland, Tyskland og Sverige, men det hænger ifølge styrelsen sammen med, at vi i Danmark alene opgør gasprisen på baggrund af kontrakter med variabel pris. Derved bliver den danske gaspris automatisk højere end i lande, som også medregner kontrakter med fast pris.
Til gengæld er prisen på gas også faldet lidt hurtigere sidst på året end i de andre lande.
Kigger man lidt nærmere på udviklingen i fødevarepriserne sidste år, er det lidt samme historie. Det viser sig, at både fødevarepriserne og prisen på gas steg lidt mere end priserne i sammenligningslandene frem til efteråret.
Smørelskere er ikke taget ved næsen
Samlet steg priserne på fødevarer 14 procent fra begyndelsen af 2022 til august i Danmark, mens prisstigningen var 12 procent i Holland, Sverige og Tyskland.
Til gengæld stabiliserede priserne sig i Danmark fra oktober og frem, mens de fortsatte med at stige i de øvrige lande i en sådan grad, så prisstigningerne på fødevarer i Danmark fra december 2021 til december 2022 blev på 16 procent mod 19 procent i de tre sammenligningslande.
Smørret fortjener en særlig opmærksomhed. Men intet tyder på, at danske smørelskere er blevet taget ved næsen. Prisen på smør har udviklet sig fuldstændig som i Holland, Tyskland og Sverige, konkluderer undersøgelsen.
Undersøgelsen hamrer også en pæl igennem spekulationerne om, at detailbranchen skulle hæve priserne mere end nødvendigt og på den måde øge indtjeningen.
»Bruttoavancerne er faldet i fødevareindustrien, engroshandel med fødevarer samt detailhandlen, men den er steget en smule for primære fødevarererhverv,« skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
