Løbehjulskrigen i København spidser til. Senest 15. marts skal der være styr på el-løbehjul og udlejningscykler i Københavns gader, ellers kommer kommunen med fejebakken og fjerner køretøjerne. Samtidig risikerer udlejerne politianmeldelse.
Sådan lyder det ultimatum, som Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning tirsdag eftermiddag stillede over for løbehjulsudlejerne, svenske Voi og tyske Tier, og cykeludlejeren Donkey Republic.