En nylig samtale med en bankdirektør prikkede til en nagende, dårlig samvittighed, jeg har gået med i et stykke tid.
Og nej, det handlede ikke om mit boliglån eller min opsparing. Selv om denne direktør er adskillige luftlag over min bankrådgiver, og selv om det ganske givet ikke var vedkommendes ærinde, så fik han på ny mine tanker ledt hen på forbrug.
Direktøren forsøgte at tale et nyt produkt op, som kunne give kunderne bedre overblik over alle abonnementerne.
Det er det systematiserede forbrug, man måske ikke mærker i hverdagen, men som trods alt dræner kontoen for et vist beløb – måned ind og måned ud. Alle de abonnementer i alskens afskygninger, jeg har fået tilmeldt mig, slæber efterhånden en hale af kontoudskrifter efter sig.
Jeg er langtfra alene. Den årlige undersøgelse af e-handel, der udføres af det Nets-ejede DIBS, viste i 2018, at 42 pct. af de danske forbrugere har eller har haft et abonnement på TV-streaming, og en fjerdedel har abonneret på en musikstreamingtjeneste som for eksempel Spotify. Længere nede på listen kan man i øvrigt se, at 11 pct. har eller har abonneret på dyrefoder, mens 12 pct. af de mandlige forbrugere har tegnet et abonnement på skønhedsprodukter.
De to ting har jeg ikke lige føjet til Betalingsservice, men der er så rigeligt andet. HBO blev sat på standby hen over sommeren, men er nu tilbage i TV-folden sammen med Netflix. Spotify er der også. Magasinet Euroman. Et fitness-abonnement forsøger at afbøde effekten af at ligge på sofaen med de førnævnte abonnementer. Ligesom kontingentet til fodboldklubben - men der trækker øllerne i omklædningsrummet dog i den forkerte retning.
Endelig er der abonnementet, som hver torsdag sørger for en frisk omgang grøntsager – og en frisk omgang dårlig samvittighed, der udpensler problemet ved stort set alle de øvrige abonnementstjenester.
Det er egentlig en på mange måder virkelig god og fin service, hvor man tegner abonnement for en høstsæson ad gangen, og så kan man ellers hente friske, sprøde, økologiske grøntsager fra gårdmand Ole på det sydlige Sjælland, der bliver leveret hver torsdag i Kødbyen.
Det er de bedste gulerødder, løg og jordskokker, jeg har smagt. Så langt så godt. Men problemet er, at jeg næsten hver torsdag kommer hjem og placerer de helt friske grøntsager i køleskabet ved siden af de knap så friske grøntsager fra ugen før. I den travle hverdag lykkes det ikke altid at få brugt alle grøntsagerne. Ligesom det heller ikke altid lige lykkes at komme helt så meget i fitness-centret, som abonnementsprisen (og formen) egentlig burde berettige.
Det er egentlig et ret simpelt spørgsmål om nytteværdi – om behovsopfyldelse. Udfordringen er blot, at betalingen sker forskudt for selve forbruget. Og jeg føler måske et større behov for friske grøntsager, træning og underholdning, end jeg reelt set har.
Jeg kan kraftigt anbefale at få kigget godt og grundigt på kontoudskriften og foretage en privatøkonomisk efterårsrengøring for at mærke efter, om den ene eller anden abonnementstjeneste nu også kan retfærdiggøres i budgettet.
For min egen branches vedkommende kan jeg i øvrigt med efterhånden vanlig ærgrelse konstatere, at andelen, der abonnerer på aviser eller magasiner, er faldet fra 16 pct. i 2015 til 13 pct. i 2018. Måske jeg uanset hvad skulle se at få skåret ned på mine abonnementer.
