Klumme: Alle i ejendomsbranchen må sidde og stikke nåle i en voodoo-dukke ved navn Speedy

Her gik man og troede, at investeringskæmpen Blackstone var professionel. Blackstone satte grådighed over ordentlighed, da selskabet gik i kompagniskab med fallenten Nils »Speedy« Jansson for at maksimere profitten på lejeboliger. Nu er Jansson fortid, mens Blackstones kamp for at rette op sit ødelagte image først lige er begyndt.

Tidligere investeringschef i ejendomsselskabet 360 North Nils Jansson lignede i efteråret 2018 en mand, der havde styr på sagerne. Det havde han ikke ... Søren Bidstrup

Det var Berlingske, der sidste år kunne præsentere Nils Jansson, blandt venner i ejendomsbranchen kaldet Speedy, som den kæmpestore amerikanske investeringsmaskine Blackstones håndgangne mand i København.

Nils Jansson var velkendt i den danske branche, hvor han efter finanskrisen krakkede med selskabet CPH Ejendomme og efterlod ubetalt gæld på trecifrede millionbeløb. I dag er Jansson fortid i Blackstone, men samarbejdet med Nils Jansson kan giganten ikke løbe fra. Og det sætter neonlysende spørgsmålstegn ved Blackstones afvejning af grådighed og etik.