Kedelig tendens breder sig i supermarkederne: Er du også hoppet med på bølgen?

Mange er begyndt at fylde mindre økologi i indkøbskurven – særligt én type fødevarer bliver oftere valgt fra, viser ny undersøgelse. Hos de store dagligvarekoncerner mærker man også, at der er sket et skifte i danskernes indkøbsvaner.

Inflationen nåede ifølge Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks op på svimlende 10,1 procent i oktober. Det har fået danskerne til at købe mindre økologi. Her er det Berlingskes journalist Maria Outze, som sammenligner priser på økologiske og konventionelle fødevarer i Føtex. Nikolai Linares

De fleste har efterhånden prøvet det. Chokket, når man kommer frem til kassen i supermarkedet og bliver afkrævet et beløb, der er langt højere end normalt, selvom man har fyldt stort set de samme varer i kurven, som man plejer.

De høje priser har fået mange af os til at ændre adfærd. Jagte tilbud og tænke over, om vi virkelig har brug for lige præcis den vare, eller om vi mon kan nøjes med et billigere alternativ.