Iværksættere risikerer at dø af mangel på ilt

Jens Christian Hansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Startups og iværksættere af enhver slags er de seneste årtier for alvor blevet et ombejlet folkefærd. Tænk blot på DRs program »Løvens Hule« om håbefulde iværksættere, der søger kapital. Nuvel, måske med en rigelig snert af underholdning, men samtidig også udtryk for den mentalitetsændring, der har gjort iværksætteri til et plusord.

Vi hører mest om de succesfulde iværksættere. De, der bliver rige og berømte. Og yderst sjældent om den store gruppe, der fejler eller bliver kvalt i fødslen. Men de er der altså også.

Iværksætteri handler om at etablere egen virksomhed. Helt basalt. Hvad enten det er en ny måde at bage brød og sælge juice på, disrupte en »gammeldags« branche, eller om det indeholder ny, avanceret teknologisk innovation. Fælles for de succesfulde iværksættervirksomheder er, at de udvikler en egentlig forretningsmodel – og altså skaber job.

»Behov for mere »ilt« til iværksættervirksomheder.«


Og hvorfor er det så pokkers vigtigt med endnu mere iværksætteri? Det er det, fordi levetiden for virksomheder generelt er styrtdykket på kort tid. Det kræver, at der hele tiden sættes nye virksomheder på landkortet, hvis den politiske målsætning om at skabe vækst og arbejdspladser er ærligt ment. En forudsætning for det er, at der tilføres mere ilt til iværksættervirksomhederne.

Et iværksætterpanel med serieiværksætteren Tommy Ahlers som formand kom i 2018 med otte hovedforslag til at forbedre iværksættermiljøet i Danmark. Statsminister Lars Løkke (V) blev i den forbindelse så begejstret for Tommy Ahlers, at han blev trukket ind i regeringen som uddannelses- og forskningsminister.

Afhængig af med hvilke øjne man ser, er det dog begrænset, hvor mange af iværksætterpanelets ideer, der konkret er ført ud i livet. Lidt aktiesparekonto hist og gode intentioner pist. Dog næppe nok til for alvor at dyrke iværksætteriet og talentmassen endnu mere frem. Der er plads til forbedringer.

Det er vigtigt at understrege, at Danmark faktisk er et rigtigt godt iværksætterland, der ligger i top i forskellige internationale målinger. Det er let at etablere en ny virksomhed. Frygten er, at for mange af disse nye virksomheder fortsætter udviklingen mod noget større i udlandet, hvis mulighederne snævres ind i Danmark.

Klassiske iværksættervirksomheder får på et tidspunkt brug for risikovillig kapital både fra banker og investorer. Det paradoksale er, at der er voldsomt meget kapital til stede i samfundet. Det kniber bare med risikovilligheden. For mange iværksættere er det svært at komme igennem kreditnåleøjet i en bank efter de senere års skærpelser til kreditsikkerheden.

Hertil kommer den stigende, generelle frygt for fremmede i Danmark. Det truer med at tømme iværksætterarbejdspladserne for ansatte.

Serieiværksætteren Martin Thorborg siger det meget præcist i dagens Berlingske. Han gider ikke være den sure iværksætter, Danmark er »et utroligt iværksættervenligt land«, understreger han. Men der er behov for at gøre det lettere at skaffe risikovillig kapital og gøre op med fjendebilledet om, at arbejdskraft fra udlandet er af det onde.

Lovgiverne på Christiansborg kommer næppe uden om at ændre lovgivningen, herunder også skattelovgivningen, hvis man for alvor vil give iværksætteriet luft under vingerne. På en måde, så iværksættervirksomheder på vej frem ikke i en tidlig fase drænes for kapital, likviditet og talent.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Drop frygten for fremmede i Danmark.«