Iskoldt boligmarked: Færrest handler i 11 år

Ikke siden 2011 har november måned budt på så få bolighandler, viser tal fra Boligsiden.

4483 boliger skiftede hænder i november. Det er på et lavt niveau, og særligt når man betragter de seneste år. (arkivfoto) Mathias Svold

Man skal tilbage til 2011 for at finde en november måned med så få bolighandler som den i år. Det viser tal fra Boligsiden torsdag.

4483 boliger skiftede hænder i november. Det er på et lavt niveau, og særligt når man betragter de seneste år.

Ifølge Arbejdernes Landsbanks cheføkonom, Jeppe Juul Borre, er der i november 2022 omkring en tredjedel af det antal handler, der var i starten af 2021. Det var her, at antallet af handler toppede på et dengang brandvarmt boligmarked.

»Det er et virkelig voldsomt fald i handelsaktiviteten, og det springer gevaldigt i øjnene. Tilbagegangen på boligmarkedet skyldes højere renter, høj inflation og øget økonomisk usikkerhed, skriver cheføkonomen i en analyse.«

»Mange danskere er nødt til enten at udskyde, justere eller droppe boligdrømmene, og det er med til at trække handlerne ned på det laveste i 11 år.«

Både Jeppe Juul Borre og andre økonomer peger fortsat på, at en af de tungeste forklaringer på, at der handles mindre, er de højere renter. Det gør det dyrere for køberne at finansiere deres lån.

Netop fordi renterne har stor påvirkning på boligmarkedet, kan ejendomsmæglere ifølge Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel med fordel have et øje på et møde i Den Europæiske Centralbank (ECB) senere torsdag.

»Usikkerheden er større end sædvanligt. Eksempelvis bliver signalerne fra dagens rentemøde i ECB meget vigtige for boligmarkedet, da især boligkøberne higer efter klarhed over renteudsigterne,« skriver han i en analyse.

»Den aktuelle store usikkerhed, omkring hvor renten vil bevæge sig hen, er formentlig en stor årsag til, at boligkøberne i dag er langt mere kræsne, end de var for ét år siden.«

Den Europæiske Centralbank kan hæve og sænke renten som et instrument til at nå den ønskede inflation på omkring to procent i de lande, der har euroen.

De seneste måneder har inflationen været langt over de to procent. Derfor ventes en rentestigning.

I Danmark har Nationalbanken en fastkurspolitik over for euroen. Det betyder, at den danske krone skal have en stabil kurs over for euroen. Derfor er en rentestigning fra ECB oftest også lig en rentestigning i Danmark.

Der kan dog være tilfælde, hvor Nationalbanken ikke kopierer ECB's rentestigninger en til en, hvis eksempelvis kronens værdi over for euroen er steget. Det var tilfældet i oktober.

ECB-mødet får også betydning for de boligejere, hvis boliglån skal tilpasses i slutningen af december. Alt efter hvad ECB gør, kan det påvirke, hvilken rente de lån kan blive tilpasset til.

/ritzau/