Hyp! Derfor har udbryderen succes med hesteavl

Milliardær og Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen taber millioner på heste, mens hans tidligere ansatte tjener formuer i samme branche.

Foto 1
Andreas Helgstrand til OL på Blue Hors' Don Schufro i 2008. Siden startede han for sig selv med Helgstrand Dressage. Fold sammen
Læs mere
Foto: BOBBY YIP

Enhver hestepige drømmer om en hest fra enten Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansens stutteri Blue Hors eller fra Helgstrand Dressage. Man skal således ikke være meget over konfirmationsalderen for at vide, hvad der bedst – og dyrest. Drømmen går da også kun i opfyldelse for de heldige få.

Kjeld Kirk Kristiansen har gennem årene leveret tophingsten, OL-medaljevinderen Don Schufro fra sit stutteri, og lige så sikkert har Blue Hors leveret det ene dundrende underskud efter det andet. Noget af det fede ved at være milliardær er, at man kan skaffe sig en dyr hobby og være helt ligeglad med, hvor mange penge, man fyrer af på den. Nogle køber godser eller lystyachter eller skove eller golfbaner. Keld Kjeld Kirk Kristiansen har også et gods, og har altså derudover satset på hesteavl.

»Kjeld Kirk Kristiansen har aldrig fået en forretning ud af sin dyre hobby.«


Blue Hors havde en gang en chefberider, der hed Andreas Helgstrand. På et tidspunkt ville han have sit eget, og det forstår man jo godt, og med hjælp fra en ny for længst falleret ejendomsmatador, Ole Vagner, etablerede han Helgstrand Dressage med køb og salg af dressurheste.

Dyr hobby

Kjeld Kirk Kristiansen har aldrig fået en forretning ud af sin dyre hobby. Fem år i træk er Blue Hors kommet ud med underskud på tocifrede millionbeløb. Børsen har beregnet, at Lego-ejeren siden 2013 har tabt i alt 270 mio. kr. Kjeld Kirk Kristiansen, som er bestyrelsesformand, har derfor skudt 200 mio. friske kroner ind i stutteriet.

Helt anderledes forholder det sig hos Andreas Helgstrand, som har haft økonomisk succes med sin noget yngre virksomhed. Helgstrand Dressage præsterede i regnskabsåret 2017/18 et resultat på 110 mio. kr., og kort efter regnskabsaflæggelsen solgte han halvdelen af virksomheden for et trecifret millionbeløb til en kapitalfond – en handel, der værdisatte Helgstrand Dressage til 800 mio. kr.

Lær af hestehistorier

Hvad kan man lære af det to hestehistorier? Man kan lære, at når en virksomhedsejer er fokuseret, har knappe ressourcer, investorer, som ønsker afkast, og har hånden på kogepladen, så bliver der hængt i og tjent penge. Man ser for sig Andreas Helgstrand have øje på alt fra hestemateriale, dyrelægeregninger, foderomkostninger og lønninger – ud over at han selvfølgelig er en gudbenådet rytter og dygtig nok til at vinde medalje ved OL på føromtalte Don Schufro. Uden at kende ham personligt, vil jeg vove den påstand, at Helgstrand Dressage er Andreas Helgstrands liv.

Helt anderledes er det formodentlig hos Blue Hors. Ejeren Kjeld Kirk Kristiansen disponerer over milliarder og atter milliarder – det ved alle i virksomheden. De ved også, at er der et par dårlige år, så kommer Lego-arvingen med friske penge. Og Kjeld Kirk Kristiansen selv? Han har lov til at have sin dyre hobby, alt det han vil, og berider er han ikke. Men han har penge til at ansætte talenter, og mon ikke han som erhvervsmand trods alt drømmer om at gøre Blue Hors til en god forretning?

Men i modsætning til Andreas Helgstrand, så er Blue Hors ikke centrum i Kjeld Kirk Kristiansens tilværelse. Lego-ejeren er heller ikke på nogen måde afhængig af, at Blue Hors tjener penge. I forhold til legetøjskoncernen er Blue Hors en lille myre rent økonomisk. Så denne lille opbyggelige hestefortælling er i virkeligheden en enkel forklaring på, hvordan kapitalismen og succesfuldt iværksætteri fungerer.