Hvordan kan jeg få fordel af de lave renter?

Renterne er rekordlave i øjeblikket, og det kan udnyttes især af lånere, mens det koster på kontant opsparing. Her gennemgår vi, hvad du bør vide om de lave renter. I bunden af artiklen kan du finde flere konkrete råd, der kan optimere din økonomi her og nu.

Boligejere har god grund til at være opmærksom på renterne. Arkivfoto: Tobias Kobborg Tobias Kobborg

I sagens natur kan lave renter være en ulempe eller en fordel, afhængigt af om du låner penge eller har penge stående i banken.

Men især boligejere med realkreditlån har befundet sig i lånehimlen i flere år. Senest har de negative renter på lån bredt sig til over halvdelen af Totalkredits kunder med flekslån. Og selvom du sover bedre med en fast rente over ti år, behøver du ikke at føle dig uden for.