Hjemmearbejde er permanent fordoblet efter coronakrisen

Når coronarestriktionerne igen er fortid, vil omkring 200.000 danskere hver dag vælge at arbejde hjemmefra. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Industri. Hjemmekontoret er især populært blandt ældre danskere med kontorjob i storbyerne.

Dansk Industri står bag ny undersøgelse, der viser, at omfanget af hjemmearbejde aldrig falder tilbage til samme niveau som før coronakrisen. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det lader til, at coronakrisen permanent har fordoblet omfanget af hjemmearbejde i Danmark.

De fleste vil huske marts 2020, da Danmark lukkede ned, gær og toiletpapir blev udsolgt og danskerne sendt hjem fra arbejde. 830.000 måtte vænne sig til hjemmekontoret. For nogle var det en ensom nedtælling til genåbning. For andre en åbenbaring af det fleksible liv i joggingbukser.

I september, da hverdagen stort set var upåvirket af coronavirus, arbejdede omkring 200.000 danskere hjemme. I 2019, inden pandemien gjorde sit indtog i Danmark, lød tallet på omkring 100.000. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Industri.

»Det har været en øjenåbner. Hvis nogen for to år siden havde sagt, at hjemmearbejde pludselig ville permanent fordobles, havde man nok ikke troet på det,« siger Morten Granzau Nielsen, underdirektør I Dansk Industri.

Da danskerne først havde vænnet sig til at navigere i Teams og Zoom, blev fordelene ved hjemmearbejde hurtigt tydelige for mange.

»Som medarbejder kan du nemmere planlægge en travl hverdag og spare transporttid, særligt for mange børnefamilier. Og nogle oplever ro til mere fordybelse, når storrumskontoret byttes ud med hjemmearbejdspladsen,« siger Morten Granzau Nielsen.

Men når hjemmearbejdet netop åbner nye døre i en travl 9-17-hverdag, kan man undre sig: Hvorfor bliver ikke flere end de 200.000 på hjemmekontoret?

»Det skal ses i lyset af, at selvom mange har opdaget fordelene, har vi også siddet derhjemme længe nok til at opdage ulemperne,« forklarer underdirektøren og fortsætter:

»De 800.000 var tvunget hjem. Nu har folk kunnet finde sig tilpas i, hvad der fungerer for dem, når det ikke er dem påtvunget.«

For hjemmekontoret har ikke alt det på lager, som man kan finde på sit traditionelle kontor.

»Man kan som medarbejder gå glip af at være en del af et fællesskab, det sociale, og man misser noget læring og oplæring. Og så er det rigtig svært at være kreative og innovative hver for sig og via en skærm.«

Mest i storbyerne

At coronaepidemien har fordoblet hjemmearbejde er ikke det eneste, analysen peger på.

Man kan også aflæse, hvilke danskere hjemmearbejdet særligt har slået rødder i.

»Vi kan se klare indikationer på, hvilke jobtyper der nemmest kan arbejde hjemmefra. Det er selvfølgelig især kontorjob, typisk i brancher som finansiering og forsikring, vidensservice, information og kommunikation, hvorimod fysiske produktionsfag er sværere at varetage hjemmefra.«

Og det peger mod et andet af hjemmearbejdernes karaktertræk: Det er i høj grad i storbyerne, hvor kontorjob er mere udbredte, at hjemmearbejde også er det, forklarer Morten Granzau Nielsen. Ligeledes kan der, med forbehold, sættes en alder på hjemmekontorentusiasterne:

»Vi har ikke tal på det, men vi har en del erfaring fra dialog med vores medlemsvirksomheder. Det viser, at de yngre gerne vil møde ind fysisk, og at de ældre bruger hjemmearbejde mere. Det peger også på en anden ulempe: At meget hjemmearbejde holder de unge fra at lære af de ældre.«

Hvor sikkert er det, at det netop er 200.000, der i fremtiden vil bruge hjemmearbejde?

»Der er selvfølgelig enorm stor usikkerhed, men det her er det bedste bud på, hvad omfanget vil blive. Jeg kan ikke lægge hovedet på blokken for, at det ikke vil være 50.000 færre eller flere, men jeg er sikker på, at virksomhederne ikke vender tilbage til samme niveau som før krisen.«

Coronavirussen har for mange ændret meget – fra familieliv til økonomi og fra venskaber til lugtesans. Dansk arbejdsliv er bestemt heller ikke gået upåvirket fra pandemien.

»Arbejdsmarkedet er blevet ramt af et jordskælv. Kontinentalpladerne har flyttet sig meget. Alle har været spændt på at se, hvordan landskabet så vil se ud, når hverdagen bliver normal. Vores analyse viser, at pladerne er skubbet væk fra hinanden, men måske ikke så meget, som man skulle tro,« forklarer Morten Granzau Nielsen.