Her er status på den økonomiske krig: »Vi står ved en skillevej«

Mens ukrainske og russiske soldater udkæmper krigen på landjorden, forsøger Vesten at stoppe den med økonomiske skyts. Men umiddelbart har Rusland det stærkeste kort på hånden. Få overblikket over Vestens sanktioner her.

 
Vestens sanktioner omfatter blandt andet indefrysninger af aktiver for individer – politikere og oligarker. Video: AP/Ritzau Scanpix. Redigering: Joachim Christian Valentin Werner. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vesten udkæmper lige nu en økonomisk krig mod Rusland, og i kampen mod fjenden har de vestlige lande udløst hidtil usete sanktionsskyts.

Stort set hver dag bliver der tilføjet nye økonomiske sanktioner til Vestens lister, mens krigens bivirkninger får internationale virksomheder til at boykotte og trække deres aktiviteter ud af Rusland.

Det har fået den russiske rubel til at styrtdykke og økonomien til at stå på randen af kollaps.

Mens de vestlige lande ikke vil gå i reel militær krig, må de derfor »spille på alle andre mulige tangenter«. Lige nu er springpunktet i den økonomiske krig, hvad der kommer til at ske med energien.

Tør EU at indføre et totalt forbud mod russisk gas, eller vil vi se en gradvis udfasning?

Det spørgsmål stiller Vesten i et stort politisk dilemma, vurderer Christine Nissen, forsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier.

»På den måde står vi ved en skillevej, hvor vi endnu mangler at se endemålet i den økonomiske krig. Jeg tror, at vi inden længe vil se, at EU beslutter sig for, om vi taler om et totalt boykot af Rusland og russisk energi, eller om vi ser ind i mere normalitet og langsom omstilling,« siger hun.

Et langvarigt sanktionsregime kan betyde en fuldstændig isolation af Rusland i verdenssamfundet. Det tætteste vi kommer på en lignende økonomisk isolation er i Nordkorea eller efter sanktionerne mod Iran efter atomaftalens sammenbrud i 2018.

»Det er en hårfin balance alt, hvad Vesten gør – for på den ene side vil Vesten ikke optrappe konflikten. På den anden side skal det være tilpas hårdt til, at det har en effekt,« siger Christine Nissen.

En udskamning af Rusland

Spørger man Cornel Ban, lektor ved Institut for Organisation på Copenhagen Business School, har den russiske præsident, Vladimir Putin, det klart stærkeste kort på hånden i den økonomiske krig: Han kan lukke for gashanerne i morgen.

»Vi kan ikke konkurrere med dét kort. Rusland har overhånden på grund af EUs energiafhængighed af landet,« siger han.

Vesten har haft et sanktionsregime mod Rusland siden 2014, hvor russiske tropper annekterede Krim-halvøen. Det har betydet, at en række russiske oligarker hele tiden har været sortlistet og fået indefrosset deres midler.

Det fik som bekendt ikke Rusland til at forlade Krim. Denne gang mener Cornel Ban heller ikke, at sanktionerne for alvor vil have den ønskede effekt – heller ikke selvom de nuværende sanktioner er historisk hårde.

»Vi kommer højst sandsynligt til at have langvarige sanktioner. Jeg er ikke optimistisk over for de kortsigtede konsekvenser af sanktionerne. De vil ikke stoppe krigen. Det havde været noget andet, hvis Rusland ikke havde kortet med energieksporten på hånden,« siger Cornel Ban.

Ruslands krig mod Ukraine har samtidig sat virksomheder med russiske aktiviteter i store etiske dilemmaer. Folkestemningen peger i retning af, at det eneste rigtige valg er at fordømme alt, der er russisk. Derfor kan den bivirkning af krigen potentielt få størst betydning på langt sigt.

»Der tegner sig et billede af total boykot af Rusland, som bliver udelukket fra alt kulturelt og sportsligt, og man ser jo, at hvis nogle ikke er fuldstændig fordømmende, så bliver de udskammet. Så det peger mod en total udskamning af alt og alle, der har noget med Rusland at gøre,« siger Christine Nissen.

Få overblik over den økonomiske krig: