Den magtfulde oligark Boris Beresovskijs livløse krop blev fundet på et badeværelsesgulv i hans hjem i Storbritannien en lørdag i marts 2013. Han havde begået selvmord, lød konklusionen.
Dagen forinden, i sit sidste interview, sagde han, at hans største ønske var at vende hjem til Rusland. Han havde mistet meningen med livet. Årsagen var, at han – ligesom flere oligarker – var blevet ofret som led i præsident Vladimir Putins magtovertagelse ved årtusindeskiftet.
Del: