Her er eksperternes bedste råd: Sådan kommer du i gang med at investere

Beslut dig: Først og fremmest handler det om at beslutte sig for, at det er noget for dig. Tal med din omgangskreds og søg inspiration hos personer, der har erfaringer med investering.

Kom i gang: Husk, at det ikke kræver en master i investering. Det er forholdsvis nemt at oprette sig på handelsplatforme som Nordnet, Saxo Investor, eToro og Degiro, når bare man har et CPR-nummer og NemID.

Få hjælp: Du kan vælge at få din bankrådgiver til at hjælpe dig, så længe du er opmærksom på, at du betaler en merpris for dette.

Få økonomisk overblik: Find ud af, hvor mange penge du på den korte bane har brug for som buffer i din økonomi. De penge skal du ikke investere, men beholde på din konto. Resten kan du med fordel overveje at investere.

Brug legepenge: Begynd eventuelt med et mindre beløb, som du har råd til at tabe. Hovedsagen er, at du kaster dig ud i det og mærker, hvordan det føles at trykke »køb«.

Øv dig: Du kan også øve dig på gratis prøveplatforme, hvor det ikke er rigtige penge, men en virtuel portefølje, hvor man kan lære platformen og produkterne at kende.

Afsæt penge løbende: Har du ikke allerede sparet nogle penge op, som du kan investere, kan du måske afsætte et mindre beløb hver måned, som du øremærker til investeringer. Hvis du gør det selv via en handelsplatform, kan du investere helt ned til 100 kroner om måneden.

Det lange træk: Tænk på det som en langsigtet investering, for aktiemarkedet går op og ned. Det skal du være indstillet på, så det ikke er penge, du pludselig står og skal bruge til en ferie. Normalt skal man have mindst en to- til treårig horisont, når man investerer i aktier.

Begynd tidligt: Jo tidligere, du begynder at investere, jo bedre, idet pengene dermed har længere tid til at arbejde for dig. Det er dog aldrig for sent. Du kan også overveje at købe aktier til dine børn eller børnebørn for at give dem en økonomisk håndsrækning ind i voksenlivet og lære dem om investeringer.

Søg inspiration: Det kan være en stor hjælp at se webinarer om, hvordan man gør – for eksempel hos netværk som Kvindeøkonomien, Ophelia Invest, Female Invest og Moneypenny.

Risikoprofil: Find ud af, hvor stor din appetit på risiko er – sover du godt om natten, selvom der er uro på de finansielle markeder, eller er du til seler og livrem?

Spred risikoen: Det kan være sjovt at investere i en enkeltaktie, og man kan have en holdning til, at det er en virksomhed, man gerne vil satse på, men det er altid en god idé at lægge sine æg i flere kurve.

Vælg efter indsats: Hvis du ikke har lyst til at følge med i virksomheder og børsmarkedet på daglig basis, bør du overveje en investeringsforening, indeksfond eller ETF, som er en rigtig nem vej til en god risikospredning.

Kend prisen: Du skal interessere dig for omkostninger. Forskellen på, om du investere i en aktiv eller passiv fond, kan eksempelvis være 1,0 procentpoint i årlige omkostninger, og over en 10- til 30-årig periode gør det en kæmpemæssig forskel. På en opsparing, der begynder med 100.000 og bliver toppet op med 500 kroner om måneden, betyder et procentpoint 290.000 kroner i yderligere omkostninger.

Hav is i maven: Det er kvinder ofte gode til. Det værste, du kan gøre, er at gå i panik, når markedet falder. Husk, at det er okay, for det er ikke penge, du skal bruge her og nu.

Køb og sælg mindre: Hvis du går i panik, ender du med at sælge på bunden og købe på toppen, og det er naturligvis ikke noget, der kan anbefales. Derfor er det som regel en fordel at handle mindre.