Viljen er der – men disse to årsager afholder mange kvinder fra at investere

Trods stigende interesse er det stadig kun omkring hver fjerde kvinde, der investerer i aktier. Det viser en ny undersøgelse, som samtidig dykker ned i, hvad der holder dem tilbage. En betydelig del af de kvinder, der ikke investerer, siger nemlig, at de gerne vil lære det.

De senere år er der kommet flere investeringsnetværk henvendt til kvinder som eksempelvis Ophelia Invest, Female Invest og Moneypenny. Billedet er fra et arrangement i Kødbyen, som Moneypenny stod bag. Thomas Lekfeldt

Jeg har ikke nok penge. Jeg ved ikke nok om aktier. Investering er kun for de professionelle og mænd i jakkesæt.

Sådan lyder det fra størstedelen af kvinder, der gerne vil i gang med at investere, men endnu ikke er kommet ind på aktiemarkedet. Og dem er der mange af.