Her er de nye krav til topchefer i Big Business

En række af de mest magtfulde topchefstillinger i Big Business er i spil eller på vej til at komme i spil. Det kræver nytænkning. Morgendagens businessbosser skal være i besiddelse af noget så diffust som empati, sociale kompetencer og forståelse for folkestemninger.

Jens Chr. Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Hvis du går med en direktør i maven, er det med at være helt oppe på stikkerne netop nu. Sjældent har der været så mange topjob i Big Business i spil, og sjældent har headhunterne skullet famle sig så meget frem.

Det er nye tider. I en række af disse virksomheder er jagten ikke »blot« gået ind på en afløser, en kopi af den tidligere direktør, men derimod på en helt ny profil. Kravene til morgendagens ledere er markant forskellige fra de krav, der var gældende i går. Og det går stærkt.

Én ting er at kunne regne den ud, vækste på toplinjen og score på bundlinjen. Det er ikke nok. Topchefer i dag skal også være i besiddelse af et stærkt etisk og moralsk kompas, skal evne at opfange og håndtere noget så diffust som folkestemninger, og så skal en topchef gøre sig klart, at han eller hun (også) har en forpligtelse til være synlig i samfundsdebatten.

Set udefra er det overraskende, at så mange ellers professionelle bestyrelser tages på sengen, når der opstår overraskelser, og topchefen går selv eller bliver presset ud. Totalt uforberedte og åbenbart ikke med en plan klar i skuffen. »Succession Planning« synes at være et fremmedord.

»Jo stærkere og mere egenrådig topchefen er, jo sværere er det umiddelbart at finde en ny.«


Noget tyder på, at jo stærkere og mere egenrådig topchefen er, desto sværere er det umiddelbart at finde en ny. Det kræver sin bestyrelsesformand.

I de senere år er en række topchefer for store danske virksomheder hentet udefra. Skal man tro partner Kai Hammerich fra searchfirmaet Korn Ferry er det en falliterklæring. Til ugemagasinet InsideBusiness siger han:

»Der bliver stadig rekrutteret alt for mange topchefer eksternt i Danmark. Virksomhederne har ikke været dygtige nok til at tænke succession ind og arbejde systematisk med det.«

Topchefer hentet udefra vil typisk have deres eget ledelseshold, og derfor risikerer virksomheden at miste momentum i en rum tid, mens internt rekrutterede langt hurtigere vil kunne køre business as usual.

Danske Banks nye formand Karsten Dybvad bøvler med at finde sin nye topchef. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Her er nogle af de magtfulde topjob, som står ledige eller er på vej til at blive ledige:

Danske Bank: Hvidvaskskandalen har ført til kaos og usikkerhed i den ellers stilsikre storbank efter udskiftninger af både topledelse (Thomas Borgen) og en stor del af bestyrelsen (bl.a. formanden Ole Andersen.) Her skal ikke bare findes en kreditmand/-kvinde, men en person, der kan glide igennem det lille nåleøje, betegnet som Fit & Proper-kravene.

Det nåleøje er efterhånden så indsnævret, at det ikke giver mening. Det er den absolut vigtigste opgave for den nye bankformand, Karsten Dybvad, lige nu.

ATP: Også her røg topchefen Christian Hyldahl på grund af den nye virkelighed, og også her skal den nye topchef igennem Fit & Proper-nåleøjet. Et godt gæt er dog, at den nye ATP-chef skal være stærkere på etik, kommunikation, politisk forståelse og synlighed end på investeringer og pensionsteknik. ATP er en yderst sårbar størrelse, som må forventes fremover at blive kigget meget mere kritisk i kortene.

DI (Dansk Industri): Landets mest magtfulde lobbyorganisation. Den tidligere topchef, Karsten Dybvad (nu formand i Danske Bank), fik strømlinet DI. Jungletrommerne lyder nu, at der skal en mere klassisk orienteret industriperson til som ny direktør.

Pensionskassen PKA: Peter Damgaard Jensen har siddet i toppen i 19 år, og det gør det svært at finde en, der matcher hans store netværk, der rækker dybt ind på de bonede gulve i erhvervslivet. Han går om et år.

TV 2: Den succesfulde topchef i TV 2 gennem 11 år, Merete Eldrup, har meldt sin afgang. Den nye i stolen skal evne at se ind i en ny digital tidsalder og sandsynligvis forestå privatiseringen af statskanalen.

Vækstfonden: Efter 18 år i direktørstolen stopper Christian Motzfeldt til sommer.

Merete Eldrup på vej ud af TV 2. Fold sammen
Læs mere
Foto: Miklos Szabo www.miklosszabo.com.

Velvidende, at det er politisk ukorrekt at tale om alder, vil der efter al sandsynlighed skulle skiftes ud på følgende topposter i år eller næste år:

Novozymes (Peder Holk Nielsen, 62 år), Jyske Bank (Anders Dam, 63 år), Haldor Topsøe (Bjerne Clausen, 67 år), Alm. Brand (Søren Boe Mortensen, 63 år) og PensionDanmark (Torben Möger Pedersen, 63 år.)

Kai Hammerich, partner i Korn Ferry

»Der bliver rekrutteret alt for mange topchefer eksternt.«


Er der da ingen virksomheder eller organisationer, der gennem årene – og også på det seneste – har klaret et skifte uden den store dramatik eller har kunnet finde den næste topchef internt? Jo, det er blandt andet sket i disse virksomheder – i øvrigt med stor succes:

DFDS, DSV, Coloplast, Pensam, Danfoss, Velux, Danish Crown, William Demant.

Men det kræver, at bestyrelsesformanden tager sit væsentligste job alvorligt, nemlig løbende at have en plan B i skuffen, til hvis eller når topchefen forsvinder.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator