729 dage efter at Ørsted med Henrik Poulsen i spidsen indledte en salgsproces for at skille sig af med datterselskabet Radius, giver konkurrencemyndighederne nu endegyldigt den andelsejede sjællandske elkoncern SEAS-NVE lov til at købe elnettet for 21,3 mia. kroner.
Den historiske overdragelse af Radius, der forsyner godt en million kunder i københavnsområdet, Nordsjælland og dele af Midtsjælland via et elnet på cirka 19.000 kilometer, betyder, at SEAS-NVE kommer til at transportere 40 pct. af al strømmen i det danske distributionsnet.