Aktien har onsdag formiddag taget et kraftigt hop i vejret hos medicinalvirksomheden Ambu efter en godkendelse af et engangskoloskop og et endoskopisystem i USA.

Ambu-aktien er således steget med knap syv procent på fondsbørsen lidt efter klokken 11 onsdag.

Ambu, der producerer udstyr til hospitals- og sundhedssektoren, har tidligere onsdag udsendt en meddelelse om godkendelsen hos den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA.

Et koloskop anvendes til undersøgelse af tyktarmen.

Ifølge Ambu vil koloskopet ved navn aScope Colon først blive prøvet af på udvalgte klinikker i USA.

Selskabet håber, at engangsdesignet kan bidrage til mere effektiv behandling af særlige patientgrupper, hvor det er vigtigt, at koloskopet er fuldstændig sterilt.

Det gælder blandt andet for folk med svækket immunsystem.

»Vores entré på markedet for gastroenterologi handler om at lære og fokusere«, siger Ambu-topchef Britt Meelby Jensen i en skriftlig kommentar.

»Og mens vi gradvist udvider vores produktportefølje, glæder vi os til at bringe fordelene ved engangseffektivitet og sterilitet til et stigende antal sundhedsprofessionelle og patienter.«

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.