Genbrugsplast og tynde plastposer skal gøre dit rugbrød mere klimavenligt - men forhindringer lurer

Brødproducenten Schulstad vil gøre rugbrød og boller mere klimamæssigt spiselige ved at skære en femtedel plastik af brødposerne og bruge genbrugsplast til brødkasserne. Men det er ikke helt enkelt at bekæmpe plastikfrås med det affaldssorteringsystem, vi har i Danmark.

Udskiftningen af Schulstads 800.000 traditionelle blå brødkasser med grønne kasser i genbrugsplast fra skrottede affaldsspande er indledt. Ifølge adm. direktør for Lantmännen Schulstad i Danmark, Allan Christiansen, kommer udskiftningen til at tage ti år og vil, når den er fuldt gennemført, spare miljøet for 1.400 ton plastik om året. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

I løbet af få måneder skifter Schulstad i Danmark de mere end 50 millioner brødposer, som virksomheden hvert år sælger, ud med nye, tyndere og mindre poser. Samtidig begynder virksomheden løbende at skifte de blå brødkasser, som brødet bliver lagt i, når det transporteres ud til butikkerne, ud med grønne kasser i genbrugsplast.

Målet er at reducere brugen af plastik og mindske CO2-udledning.

De nye brødposer vil bruge 20 pct. mindre plastik, hvilket svarer til mere end ti mio. brødposer om året, og samtidig reducere CO2-udledningen med 200 ton om året.

Ved at skifte selskabets i alt 800.000 blå brødkasser ud vil Schulstad spare miljøet for 1.400 ton plastik og tilsvarende 1.400 ton CO2-udledning. Besparelsen slår dog først fuldt igennem om ti år. De nuværende kasser har nemlig en levetid på ti år, og det gavner ikke miljøet af skifte dem ud, før de er udtjente.

Schulstad er en del af den svenske fødevarekoncern Lantmännen, der er ejet af 29.000 svenske landmænd. Koncernen har en lang tradition for at arbejde med miljø- og klimaforbedring. Samtidig har EU opstillet et mål om, at 50 pct. af al plast skal genanvendes i 2025.

»I forbindelse med EUs plastikudspil gav vi os selv det løfte, at vi ville reducere vores plastforbrug så meget som overhovedet muligt. En af de muligheder, der umiddelbart sprang i øjnene, var at se, om vi ikke kunne få produceret vores plastbrødkasser i 100 pct. genanvendt plastik,« fortæller Allan Christiansen, adm. direktør hos Lantmännen Schulstad A/S.

Kommunale affaldsspande bliver til brødkasser

At skifte så mange brødkasser ud er ikke bare noget, man gør. Dels skal de stadig være stærke nok til at kunne stables, dels er der stor efterspørgsel efter genbrugsplastik af høj kvalitet i Danmark.

Artiklen forstætter under billedet.

De første Schulstad-brødkasser i genbrugsplast fra skrottede affaldsspande er på vej ud til butikkerne med brød. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

»Vi prøvede forskellige alternativer af, blandt andet plastik fra fiskenet, men endte med at vælge plastik fra de grønne affaldsspande, vi kender fra husholdningerne. Når kommunerne skifter dem ud, bliver de sendt til genbrug, og vi har fået en aftale med en leverandør, som indsamler kasserne hos kommunerne, om at genbruge dem. Det er nødvendigt at indgå aftaler om leveringen, for der er en enorm efterspørgsel efter genbrugsplastik i øjeblikket,« siger Allan Christiansen.

At minimere forbruget af plastik i brødposerne har også været en længere proces. Schulstads plastikeksperter har testet grænserne for, hvor tynde de kunne lave poserne, uden at de gik i stykker, og uden at der kom ilt ind til brødet, så det risikerede at blive for hurtigt tørt.

Schulstad har også overvejet, om det var muligt helt at droppe brugen af traditionel, oliebaseret plastik og på den måde reducere CO2-udledningen endnu mere.

Allan Christiansen, adm. dir., Lantmännen Schulstad i Danmark

»Vi prøvede forskellige alternative af, blandt andet plastik fra fiskenet, men endte med at vælge plastik fra de grønne affaldsspande, vi kender fra husholdningerne.«


Men det er ikke så lige til at droppe traditionel plastikemballage til fordel for f.eks. bioplast i Danmark på grund af den måde, kommunerne indsamler, sorterer og brænder plastikaffald på.

»Sådan som affaldssortering er i Danmark, kan vi f.eks. ikke bruge bioplast. Meget af husholdningsaffaldet bliver brændt, og bioplast granulerer, så kraftværkerne er nødt til at lukke ned for at rense kedlerne. Det er dyrt. Derfor endte vi med at beslutte, at alle vores poser fremover skal være i såkaldt étlagsplast, fordi det er nemt at sortere senere, når systemerne er klar, mens det på den korte bane kan erstatte fossilt brændstof i kraftværkernes afbrændingsproces,« siger Allan Christiansen.

Brænder mere end halvdelen af plastikaffaldet

En rapport fra januar i år lavet af McKinsey for Innovationsfonden bekræfter, at en stor del af den plastik, de fleste danskere sorterer og putter i affaldsbeholderen til plastik, ender med at blive brændt.

Ifølge rapporten producerer danske virksomheder og husholdninger 340.000 ton plastikaffald om året. Det svarer til cirka 35.000 skraldebiler fyldt med plastik. Mere end halvdelen af plastikken ender i forbrændingen, hvilket er med til at give Danmark en kedelig placering under gennemsnittet, når det handler om genanvendelse af plastikemballage.

Ifølge Dansk Industris miljøpolitiske chef, Karin Klitgaard, skal forklaringen findes i, at kommunerne ikke har fælles retningslinjer for sortering af affald og derfor gør tingene meget forskelligt samtidig med, at mange kommuner har investeret mange penge i forbrændingsanlæg og derfor ender med den nemme løsning med at brænde husholdningsaffaldet.

Schulstad vil gøre sine brødposer tyndere og mindre og skifter de blå brødkasser ud med grønne kasser i genbrugsplast. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

»Vi er gode til at indsamle og sortere erhvervsaffald og har en høj genanvendelse, når det gælder plastikaffald fra virksomheder. Men når det handler om at indsamle og sortere plastik fra husholdninger, håndterer kommunerne det meget forskelligt, og meget af det ender i forbrændingen,« siger Karin Klitgaard, der også oplever, at Danmark halter efter resten af Europa på området.

»Vi kan se kæmpe investeringer, indsamling og genanvendelse af plastik rundt om os i Europa, blandt andet i Sverige og Holland. Men virksomhederne går uden om Danmark, fordi der ikke er et ensartet indsamlingssystem, og det derfor ikke er muligt at få fat i plastikken,« siger Karin Klitgaard.

Hun opfordrer politikerne til at indføre ensartede retningslinjer for sortering og indsamling af plastik med fokus på, hvad vi vil bruge affaldet, herunder plastik, til bagefter i stedet for på de enkelte affaldstyper, og at kommunerne sender affaldshåndteringen i udbud.