Fra sort til grøn energi med penge i ryggen

Der er atter penge i olie. Men staten Norge kræver, at de fleste af pengene investeres i grøn energi. Børskursen for det tidligere Statoil følger dog fortsat olieprisen tæt, og Equinor-aktien er værd at satse på.

EQUINOR-CRUDE/
»Johan Sverdrup«-feltet skal pumpe endnu flere kontanter ind i det tidligere Statoil, som nu hedder Equinor. Arkivfoto: Nerijus Adomaitis/Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Nerijus Adomaitis

Statoil har skiftet navn til Equinor for at distancere sig fra sort olie og pege hen mod en fremtid i balance – første del af ordet equilibrium med tilføjelse af »-nor« for Norge.

Den norske stat er storaktionær og styret af folkevalgte, som vil markere deres politiske tankegang: Deres ønske er jo stemmer på valgdagen. Uanset det er forretningen med udvinding af olie og naturgas intakt.

Hensigten er, at pengestrømmen fra den sorte energi i mindre udstrækning skal reinvesteres her og i stedet bruges på grønne energiformer som sol og vind. Desuden betales penge retur til aktionærerne, men omfanget afhænger af salgspriserne, som svinger meget. Det er uhørt, at omsætningen kan svinge så kraftigt i en stor koncern, men det foregår heldigvis oppe på et pænt niveau. Desuden hjælper den høje beskatning (64 pct.) til at dæmpe negative stød.

Overordnet set går det nu så godt hos Equinor, at man netop har bebudet tilbagekøb af aktier for fem mia. dollar inden udgangen af 2022. Det svarer til otte pct. af børsværdien, og den norske stat med 67 pct. vil deltage proportionalt. I forvejen udbetales høje udbytter. Der er flere penge, end man tør satse. Årsagen er rygvind fra gode salgspriser, og »Johan Sverdrup«-feltet, som snart åbner. Omvendt er der bremset op for nye store projekter i olie og gas, ligesom ledelsen ønsker en forsigtig startup-fase inden for vedvarende energi.

Kendte reserver udnyttes hårdt

Kollapset i olieprisen indtraf fra sommeren 2014 med et dyk fra 100-110 dollar til et bundpunkt under 30 fulgt af et rebound. Nu ligger prisen på 63 dollar for Brent. Oliebranchen gik fra boom til krise, og projekter med etablering af nye felter blev skåret mest muligt ned.

Den hårde opbremsning er overstået, og nu er der atter behov for efterforskning og nye felter for at opveje den løbende nedgang i produktionen. Skifferolie på land i USA klarer denne opgave i øjeblikket, men det har jo også en grænse. Rystelsen af oliemarkedet er overstået, og det går OK.

Equinor pumper hårdt af sine kendte reserver, som teoretisk set kun rækker otte år frem. Desuden er olie langt bedre end naturgas, da olien kan transporteres og sælges alle vegne. Desværre er selskabets fordeling 41/59 på olie/naturgas.

Derfor var ledelsen tidligere ivrig for at købe og finde nye felter placeret i politisk stabile lande, og det er lykkedes netto at øge reserverne nede i jorden. Frem mod 2025 skal der skub i udnyttelsen af dem med tre pct. i årlig stigning. Det er jo storartet set som forretning.

Alt andet end normal forretning

Men Equinor er ikke en helt normal forretning, da storaktionæren Staten Norge lader sig styre af folkevalgte politikere. Fra den kant ønsker man sig en grøn profil på langt sigt, så opgaven for ledelsen i selskabet er som navnet antyder en balancegang. Alle aktionærers interesse jo skal varetages.

Ved at sende fem mia. dollar retur til ejerne er der ti pct. mindre i egenkapital, og presset for grønne satsninger bremses. Her har man i øvrigt foretaget en stor investering i gråzonen i Danmark i form af købet af Danske Commodities, Aarhus, som er storhandler med elektricitet.

Udvindingen af fossil energi er en cash cow, som i sig selv vil få en mere CO2-venlig profil i de kommende år ved forskydningen fra olie til naturgas. Vi forventer stop for nye licenser og opkøb, men satsning på fuld og hurtig udnyttelse af de eksisterende feltmuligheder. Det gælder jo om at optimere sine ressourcer, og olieforbruget formodes allerede at toppe i 2025.

Equinor spiller en vigtig rolle for EU, som søger at reducere afhængigheden af gas fra Rusland. Forhåbentlig kan de store gasreserver i Norge nå at blive solgt, inden tiden med økobalance indledes.

Sats på grønne muligheder

Perspektivet 10-20 år frem er en slutfase for sort energi med tømning af reserverne, mens der skal turbo på investeringer i varig energi.

Det er særdeles kapitalkrævende og store projekter. Equinor ser ud til at satse på en blød start for at undgå fejltagelser og få adgang til at opbygge viden og kompetencer omkring projektudvikling, etablering og drift. Kampen om de nødvendige koncessioner vil blive skærpet, og der er tale om national politisk organiseret styring af disse forhold i efterspørgslen.

Det er ikke et normalt frit marked, men en reguleret industri. Danske Ørsteds succes er da også i højere grad et aktiemæssigt fænomen opnået i korporative samfund end resultat af en reel kommerciel forretning. Derfor kan Equinor ikke satse på at blive et »Ørsted nr. 2« i sine fremtidsplaner som grøn virksomhed.

Det ser lovende ud

Børsværdien udgør 65 mia. dollar plus en nettogæld på 16 mia. dollar, samlet 81 mia. dollar. Det svarer omregnet til en værdi pr. tønde i jorden på 13 dollar, men med 64 pct. skat skal der så tjenes 36 dollar hjem. Hvis den variable »lifting cost« mv. ansættes til ti dollar, skal den vægtede oliepris være over 46 dollar. Prisen ligger på 63 dollar – men salgsprisen er lavere pga. discount på gas.

Equinor er lavt vurderet med et P/E-tal på 8. Olieselskaber er nemlig ikke in, men yt hos stadig flere forvaltere.

På kort sigt påvirkes aktien desuden af udsving i olieprisen. På langt sigt tegner det lovende: man kan nå at udnytte de fleste reserver og reinvestere i ny grøn energi samt betale mange penge i udbytte.

Det ligner en perfekt transformation – forudsat olieprisen forbliver høj og der vil være penge i grøn energi. Konklusionen er: Køb på kort og langt sigt.