Forstå business: Regeringer og centralbanker følger Keynes' gode råd

John Maynard Keynes skrev i 1936 »biblen« for alle, der beskæftiger sig med økonomisk politik. Hans forståelse af makroøkonomi kan ikke overvurderes – slet ikke i disse coronatider. Den økonomiske politik, der netop nu føres i Danmark, EU og USA, har afsæt i Keynes' tanker.

»Penge har den helt centrale egenskab, at de kan bruges til at købe alt: hus, bil, aktier, fødevarer, rejser eller hvad som helst. De er med andre ord »likvide«,« skriver Jeppe Christiansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Djurhuus

John Maynard Keynes blev født i 1883 og døde i 1946 – før man fandt på at uddele nobelpriser i økonomi. Han var et multigeni, uddannet i matematik og med stor interesse for kunst, jazz, samfundsforhold og videnskab i øvrigt. Han arbejdede livet igennem som forsker, forfatter, investor, bestyrelsesmedlem og topembedsmand.

Han revolutionerede forståelsen af makroøkonomi ved i sin bog »The General Theory of Employment, Interest and Money​«​ at beskrive den centrale rolle, som forbrugs- og investeringsefterspørgslen har i en økonomi.

Han beskrev som den første det, som han kaldte multiplikatoreffekten i en økonomi. Det er simpelt, men dengang var det en helt ny erkendelse, fordi man indtil da havde ment, at enhver produktion altid skabte sin egen efterspørgsel. Men det er omvendt. Når vi køber varer, skal de produceres. Det skaber job, som betyder, at der udbetales løn, som derefter forbruges, hvilket giver efterspørgsel efter nye produkter, som skal produceres, hvilket igen skaber nye job osv.

Keynes opfandt også betegnelsen »animal spirit«, som han bl.a. brugte til at forklare fænomenet »iværksættere«, og til at forklare, hvordan investeringsbeslutninger kan være drevet af vilje fremfor rationel kalkule.

Keynes forstod som den første, at det vigtigste i den finansielle økonomi er, at der skabes likviditet i form af penge (kreditkortindestående). Penge har den helt centrale egenskab, at de kan bruges til at købe alt: hus, bil, aktier, fødevarer, rejser eller hvad som helst. De er med andre ord »likvide«. For Keynes var renten (fastsat af centralbanken) ganske enkelt prisen på likviditet og omsættelighed.

Det helt afgørende for Keynes var dog forståelsen af, at økonomiske kriser kunne modvirkes og måske helt forhindres, hvis staten greb ind ved brug af finanspolitik og pengepolitik. At staten både kunne og skulle bruge »penge, den ikke havde«, under økonomiske kriser, var en helt afgørende faktor i hans økonomiforståelse. Det viste sig at være korrekt, og i dag er det en økonomisk politik, der bruges overalt.

I denne coronakrise – som netop har skabt et stort hul i efterspørgslen –har alle store lande, inklusive USA, Kina, Tyskland og Danmark, vedtaget store statslige udgiftsprogrammer. Det er klassisk keynesiansk politik. Vi undgår en ødelæggende økonomisk depression. Vi får store statsunderskud, men den økonomiske vækst, det skaber, vil i de kommende år skabe den økonomiske vækst, som finansierer disse underskud.

Vi har her i marts måned også set enorme pengepolitiske indgreb fra eurocentralbanken, ECB, og den amerikanske centralbank, Fed. Disse indgreb har et afgørende formål; nemlig at tilføre store mængder likviditet til meget lave rentesatser. Centralbankerne køber alle typer af obligationer og betaler med kontanter. Det muliggør, at alle de kommercielle banker og alle de mange investorer, der ønsker likviditet, kan få, hvad de ønsker. Derved imødegår man den finansielle panik og de rentestigninger, som ellers kunne opstå og skabe en finanskrise, der i sidste ende kunne vælte tilliden til systemet.

Den intellektuelle forståelse, der ligger til grund for alle de nævnte økonomisk politiske tiltag, vi ser gennemført, har sit udspring i Keynes' tænkning.

Ved siden af dette var Keynes i øvrigt også en af de første rigtige valueinvestorer. I en fremragende bog »Keynes's Way to Wealth« af John Wasik kan man læse om Keynes' investeringsfilosofi. Som investeringschef for Kings College Cambridge slog Keynes aktiemarkedet med otte pct. p.a. gennem en periode på 25 år. Et bedre resultat end selveste Warren Buffett. Den senere nobelpristager i litteratur Bertrand Russell, som blev 98 år, og som havde mødt alle vigtige videnskabsfolk, skrev: »Keynes's intellect was the sharpest and clearest that I have ever known«.