30. september 1968 så verden første gang den flyvemaskine, der sidenhen revolutionerede luftfarten, blev adskillige præsidenters trofaste Air Force One, fik stjernestatus og var involveret i verdenshistoriens største flyulykke.

Boeing 747.

I folkemunde »jumbojetten«, for flyfanatikerne »syvsyvogfyrren« og for andre »Skyernes dronning«.

Søndag var det 50 år siden, at den første gang blev præsenteret ved Boeings faciliteter i Everett, Washington. Lokalerne, der er verdens største produktionslokaler, blev bygget netop med formålet at skabe Boeings 747.

Den første Boeing 747 bliver præsenteret 30. september 1968 i Washington.
Den første Boeing 747 bliver præsenteret 30. september 1968 i Washington. AFP/Ritzau Scanpix

Det ikoniske fly

Spørger man flyekspert Hans Christian Stigaard, der er chefrådgiver og luftfartsekspert i konsulentvirksomheden Realise og tidligere har arbejdet i bl.a. Københavns Lufthavne, så fik flyet stjernestatus allerede dengang.

»Det var helt uhørt, at man dengang kunne flytte så mange mennesker på en gang. På det tidspunkt var der typisk omkring 120 passagerer, men pludselig kunne man have cirka 360 passagerer ombord på væsentligt længere strækninger end hidtil,« fortæller han.

Boeing 747 blev det første fly med to etager. Selvom anden sal ikke var så stor dengang, så var det noget. Og pludselig kunne man spare brændtstof, fordi man flyttede mange flere personer ad gangen.

»Det er den mest ikoniske flyver i historien, og det er den, der har haft størst betydning for flyudviklingen de seneste 50 år,« siger Hans Christian Stigaard.

Den amerikanske førstedame, »Pat« Nixon og Pan American Airways' præsident Najeeb Halaby skød rød, hvid og blå champagne ud over spidsen på jumbojetten 15. januar 1970. De følgende dag blev mange af flyene sendt rundt til forskellige lufthavne i USA.
Den amerikanske førstedame, »Pat« Nixon og Pan American Airways' præsident Najeeb Halaby skød rød, hvid og blå champagne ud over spidsen på jumbojetten 15. januar 1970. De følgende dag blev mange af flyene sendt rundt til forskellige lufthavne i USA. AFP/Ritzau Scanpix

Han bakkes op af Paul Hulme Harrison, der er flyekspert og talsmand for Flyveteknisk Selskab. Boeing 747 var epokeafgørende, mener han.

»De ramte markedet på det helt rigtige tidspunkt, hvor folk begyndte at have råd til at rejse mere, og så kom behovet for de store fly også,« fortæller han.

Han husker en anekdote fra sin studietid. De skulle på studietur til London, og selvom det i dag kan forekomme kaotisk i lufthavne, så var det helt anderledes dengang.

»Der blev solgt billige rejser over Atlanten, men man kunne ikke købe billet på forhånd. Folk lå og sov i køen i terminalen om natten, og så talte de folk indtil nummer 300-et-eller-andet, og så kom de ombord. Resten måtte gå hjem og vente til næste flyvning,« fortæller Paul Hulme Harrison.

Et familiefoto før den første kommercielle flyvning mellem New York og London.
Et familiefoto før den første kommercielle flyvning mellem New York og London. AFP/Ritzau Scanpix

Verdenshistoriens største flyulykke

Selvom Boeing 747 har været en af historiens mest sikre flyvemaskiner, så var det også maskinen, som var involveret i verdenshistorien største flyulykke.

27. marts 1977 kørte to fly sammen på landingsbanen på Tenerife. Det var en fejl af piloten i det ene fly, som aldrig nåede at lette fra jorden.

Det resulterede i over 500 menneskers død og skriver sig ind i verdenshistorien som den største flyulykke til dato.

28. marts 1977 tages dette billede af flyene, der stødte sammen på Tenerife dagen forinden.
28. marts 1977 tages dette billede af flyene, der stødte sammen på Tenerife dagen forinden. CORR / ANP / AFP / Ritzau Scanpix

Air Force One

Boeing 747 er også et yndet fly blandt amerikanske præsidenter, der ofte har brugt gigantflyet som Air Force One.

Donald Trump får den nyeste model 474-8, selvom han i første omgang takkede nej.

»Oprindeligt mente han, at den var for dyr, men så ombestemte han sig. Pladsmæssigt er den velegnet til den store stab og en masse pressefolk. Derudover har Boeing-fabrikkerne stor erfaring med at bygge de specialindrettede fly, og derudover så er det et vigtigt signal for Trump, at det er et amerikansk fly,« siger Hans Christian Stigaard, der mener, at der er meget symbolpolitik forbundet med flyet.

Jumbojettens størrelse og prestige har været vigtig for flere amerikanske præsidenter, når de har skullet rundt i verden.

Barack og Michelle Obama ankommer til Austin, Texas 10. april 2014 i præsidentens Air Force One.
Barack og Michelle Obama ankommer til Austin, Texas 10. april 2014 i præsidentens Air Force One. Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix

»Man skulle jo vise, hvad amerikanerne var i stand til at bygge. Da den først kom frem nogenlunde samtidig med, at de var på månen, så det var et vigtigt signal for præsidenterne, at de kom ud og viste, hvad amerikansk teknologi kunne i forhold til resten af verden,« forklarer flyeksperten.

Han husker også en meget særlig situation, hvor Bill Clinton skulle lande i Helsinki.

Han havde brækket benet på daværende tidspunkt og var derfor ikke i stand til at gå ud af flyet selv. Derfor endte det med, at han blev fragtet ud gennem en cateringvogn.

Bill Clinton fragtes gennem en cateringvogn for at komme ud af flyet, fordi han havde brækket benet.
Bill Clinton fragtes gennem en cateringvogn for at komme ud af flyet, fordi han havde brækket benet. PAUL J. RICHARDS/AFP/Ritzau Scanpix

De kræsne kunder

Det store fly åbnede op for, at mange flere kunne komme ombord. Men samtidig kunne man indrette en 1. sal, der kælede for de mere kræsne kunder. Det fortæller Ole Kirchert Christensen, der har arbejdet 20 år i den danske rejse- og luftfartsbranche og er partner hos luftfartssitet Check-in.dk.

»Luftfart var jo ikke for alle dengang, så i takt med at det blev allemandseje, så lavede man en første sal, hvor det var mere glamour og luksus, når man rejste over atlanten. Der var spændende muligheder, for dem, der betalte mest eksempelvis et lille loungeområde eller en bar,« fortæller han.

Og netop Boeing 747 er Ole Kicherts favoritfly.

»Det er et ekstremt smukt fly med flotte linjer og buen på toppen. Det er meget elegant.«

Richard Nixons kone, »Pat« Nixon, får en demonstration af bespisningen ombord på flyet. Ved siden af hende er præsidenten af Pan American Airways, Najeeb Halaby, der gav hende en rundvisning.
Richard Nixons kone, »Pat« Nixon, får en demonstration af bespisningen ombord på flyet. Ved siden af hende er præsidenten af Pan American Airways, Najeeb Halaby, der gav hende en rundvisning. AFP/Ritzau Scanpix

Overhalet indenom

Flyet revolutionerede luftfarten for 50 år siden og har været førende i mange år. Men nu er tiden ved at flyve fra den gigantiske dobbeltdækker med den ikoniske knold på flyets spids.

»Den forsvinder i løbet af et eller to år. Der vil stadig være en del fragtfly, men alle selskaber har meldt ud, at de udfaser dem som passagerfly. Den er simpelthen blevet overhalet indenom af andre flytyper,« fortæller Hans Christian Stigaard.

Han begræder selv udfasningen, men erkender, at sådan er udviklingen. Udfasningen kan dog være med til at gøre flyet endnu mere ikonisk, påpeger han.

Cockpittet i flyet efter den første kommercielle flyvning til London. Piloterne fra Pan American Airways sidder stadig i fronten efter landingen.
Cockpittet i flyet efter den første kommercielle flyvning til London. Piloterne fra Pan American Airways sidder stadig i fronten efter landingen. AFP/Ritzau Scanpix

I dag vælger flere og flere selskaber nogle mere økonomiske udgaver, og de helt store fly kan kun betale sig på de allerlængste ruter.

»Den har haft stjernestatus siden, den kom. I dag er der rige sheiker, som indretter dem som privatfly, så sådan vil vi nok fortsat se den,« tilføjer han.