Folkeaktie stryger til tops efter bedste resultat nogensinde

Efter rekordresultat skyder aktiekursen på Danmarks største bank i vejret. På trods af flere års møgsager og fremtidige udfordringer kan der ifølge eksperter være flere kursopgange i vente.

Danske Banks topchef, Carsten Egeriis, er positivt stemt over rekordregnskabet fra 2023 og ser det som kronen på værket efter flere års hårdt arbejde.  Niels Ahlmann Olesen

Det bedste resultat nogensinde.

Det var, hvad Danske Bank med administrerende direktør Carsten Egeriis kunne diske op med fredag morgen, da banken præsenterede sit regnskab for 2023. Det viste et overskud på 21,3 milliarder kroner, hvilket var en smule bedre end analytikernes forventninger.