
Først startede Rebien en debat om atomkraft i Danmark – nu afsætter han 120 millioner til dansk nuklear forskning
Novo Nordisk Fonden med formand Lars Rebien Sørensen i spidsen sætter nu handling bag ønsket om, at atomkraft skal spille en større rolle i den danske energiforsyning. Det sker med et forskningsprogram på i alt 120 millioner kroner, som skal være med til at trække internationale nukleare topforskere til Danmark.
