Folketinget lander historisk aftale om havvind. Du bliver medejer af milliardselskab

Nu er Folketinget blevet enige om de konkrete rammer bag mangedoblingen af Danmarks havvind. Staten skal spille en hidtil uset rolle, mens aftalen også indeholder flere forbehold samt et potentielt milliardtab til den danske stat.

Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om rammerne for at udbygge dansk havvind med mindst ni gigawatt strøm frem mod 2030. Til sammenligning er den aktuelle kapacitet i de danske farvande på 2,3 gigawatt. Bo Amstrup/Ritzau Scanpix/Arkiv

Det handler om grøn strøm i stikkontakten til 14 millioner danske og europæiske husstande – og om et nybrud i statens rolle i opførelsen af havvind.

For et bredt flertal i Folketinget, der omfatter begge sider af SVM-regeringen, er tirsdag aften blevet enige om, at staten skal eje 20 procent af en række nye vindmølleprojekter på havet frem mod 2030.